U20-Herrer

Info og seneste indkaldelse

Det danske U20-landsholdet spillede i sæsonen 2023/24 Division IA-VM. Nederlag mod Frankrig og de senere oprykkere fra Kasakhstan betød, at de ældste danske juniorer sluttede på tredjepladsen efter de to nationer. Det blev til sejre over Østrig, Ungarn og Japan og dermed et hæderligt facit for mandskabet, der blev ledet af Jens Nielsen.

Så snart programmet for den kommende sæson er klart, kan du finde det her. VM spilles i den kommende sæson i Bled i Slovenien. I sæsonen 2024/25 trænes holdet af følgende:

Cheftræner:
Martin Struzinski

Assisterende trænere:
Morten Madsen
Mikkel Bødker
Simon Nielsen (målmandstræner)

Præsentation af trænerteamet her: 

Kontakt
Udviklingschef Thomas Juul-Madsen
Mail: tma@ishockey.dk
Telefon: 2539 2402

Formål

Give udtagne spillere i U20-årgangen mulighed for:

  • Sportspsykologisk, kost og ernæringsmæssig bistand
  • At videreudvikle grundlæggende færdigheder i positionen og taktiske detaljer i spillet
  • At øge kendskabet til taktiske overvejelser i landsholdsprogrammet – herunder særlige roller på isen
  • At tilegne sig øget international erfaring
  • At videreudvikle evnen til at præstere og skærpelse af resultatfokus imod målsætningen om at spille i topdivision (Top 10)
  • At forbedre fysisk kunnen som monitoreres igennem DIU’s testbatteri
  • At få målrettet feedback
  • At målsætte og evaluere egen udvikling igennem målrettede samtaler og fysiske tests

 Indhold

U20-træninger er bundet af formålene for landsholdet. Formålene evalueres løbende af DIU’s sportsafdeling. Alle træninger vil indeholde målrettet feedback til spillerne og småspilsøvelser.

I sæsonen 2023-2024 vil landsholdet have følgende fokusområder:

  • Positionsspecifik træning – herunder fokus på målscoring
  • Spillet rundt om mål både offensivt og defensivt
  • Tekniske detaljer i spillet
  • Nærkampsspil
  • Taktisk træning (herunder spil med og uden puck i alle zoner samt over- og undertal)
  • Højnelse af spillernes intensitet og konkurrenceniveau

Detailplanlægningen varetages af landstræneren i sparring med trænerteamet og DIU’s sportsafdeling.

 Udtagelse til landshold

På U20-landsholdet skærpes betingelserne yderligere i takt med, at spillerne introduceres for et øget præstations- og resultatfokus. Spillere, der udvælges til de første samlinger, er valgt i samarbejde med U18-trænerteamet og klubtrænerne.

Til de første fysiske testsamlinger vil der være ca. 25 fra hver landsdel. Sidenhen vil der blive udtaget 20+3 til 4-nationsturneringerne for at udvikle og skabe det bedst mulige hold, der kan levere den bedst mulige præstation i december. På VM-træningslejren vil der være 25+3 spillere, imens VM-holdet vil bestå af 20+3 spillere.

Hvis en spiller fravælges, vil det være på baggrund af:

  • Trænerfaglig vurdering af grundlæggende færdigheder ift. jævnaldrende (skøjte-, stok-, pasning- eller skudteknik)
  • Trænerfaglig vurdering af spillerens placeringsevne/taktiske kunnen
  • Viljestyrke
  • Social interaktion med holdkammerater og attitude
  • Disciplin; såvel trænings-, kamp- samt off-ice-disciplin

Det er op til trænerteamet at foretage en kompetent udvælgelse blandt spillerne. Hvis en spiller fravælges, skal spilleren have en mundtlig forklaring af en træner, hvor træneren forklarer baggrunden og udviklingsområder, så spilleren på et senere tidspunkt, kan bringe sig i spil til landshold.

Seneste nyheder

16.12.2024
Guld og oprykning til Danmarks U20-landshold

Danmarks U20-landshold har ved årets VM, Division 1A sikret sig guld og oprykning til Top Division. Dette betyder, at Danmark nu er blandt verdens 10 bedste nationer og skal dyste mod stormagter som Canada, USA, Sverige og Finland ved verdensmesterskaberne i december 2025, der finder sted i USA. Det er en milepæl for dansk ishockey…

06.06.2024
Her skal landsholdene spille VM i den kommende sæson

IIHF (det internationale forbund) har netop holdt kongres efter VM i Tjekkiet, og her blev det besluttet, hvor de kommende VM-turneringer skal spilles. Det er naturligvis for længst besluttet, at herrelandsholdet spiller VM på hjemmebane i Herning, der deler værtsskabet med den svenske hovedstad Stockholm, der også er vært for de afgørende kampe. Kvindelandsholdet spiller…

05.12.2023
U20-gutterne forbereder sig til VM

Det danske U20-landshold er landet i Budapest, hvor nedtællingen til U20 Division IA-VM, der spilles i dagene 10.-16 december. Modstanderne er værtsnationen samt Østrig, Kasakhstan, Frankrig og Japan. Danskerne tester formen i aften mod japanerne, og VM kommer ovenpå en november-turnering i Vojens, hvor både Østrig og Letlands U18’ere blev besejret, inden det blev til…

23.11.2023
U20-landsholdet udtaget til VM i Budapest

U20-herrelandsholdet skal spille VM i Budapest. De samles søndag d. 3. december og har hjemkomst i CPH Lufthavn søndag d. 17. december. Truppen kan ses her   Kampprogram Træningskamp Tirsdag d. 5. december kl. 20.00 Danmark vs. Japan   VM-kampe Søndag d. 10. december kl. 12:30 Danmark vs. Frankrig Mandag d. 11. december kl. 16:00…

09.11.2023
TOPHOCKEY: U20-turnering i Vojens

U20-landsholdet får stor, international modstand og tilskuerne i Vojens får mulighed for at kigge på topishockey i landsholdsugen, når Danmark møder Letland, Norge og Østrig kommer på besøg i det sydjyske. Landstræner Jens Nielsen har denne torsdag formiddag haft sine tropper til en afsluttende, let træning og i eftermiddag klokken 16 gælder det altså Letland….

30.10.2023
U20-herrelandsholdet udtaget til turnering i Vojens

U20-landsholdet spiller i dagene 9.-11. november turnering på hjemmebane. I Vojens tager U20-landsholdet imod Letland, Østrig og Norge med følgende dansk kampprogram. Torsdag d. 9. november kl. 16:00 Danmark vs. Letland Fredag d. 10. november kl. 19:30 Danmark vs. Østrig Lørdag d. 11. november kl. 12:30 (foreløbigt spilletidspunkt) Danmark vs. Norge Truppen ser ud som…