Kære formænd, sportslige ansvarlige og tidligere netværksdeltagere

Jeg sender her invitation til et nationalt pigenetværksmøde, der finder sted i Odense d. 6. april – jeg håber, I vil sende det videre til de rette personer i klubben.

Formålet med netværket er at skabe mere viden og sparring om pigeishockeyen i Danmark og derfor samle klubbernes repræsentanter for pigeishockeyen til debat og sparring om, hvordan vi kan fastholde flere unge pigespillere.

Målgruppen for møderne er repræsentanter i klubben, der arbejder med pigeishockeyen – gerne med forankring i bestyrelsen. Vi håber på, at alle klubber tilmelder sig møderne, og vi tillader os at rykke for svar ved tilmeldingsfrist. Det er muligt at tilmelde to personer til møderne. Det er også muligt at tilmelde sig, selvom man ikke deltog i første netværksmøde.

Tilmelding til mødet sker via dette link: https://forms.gle/85oc9WfTVg35ak7P6 senest søndag d. 24. marts.

Den endelige dagsorden til mødet vil blive sendt til alle tilmeldte senest en uge før mødet. Indtil videre er der denne foreløbige:

10.30-11.00 – Ankomst og formiddagskage og kaffe

11.00-13.00 – Møde

  • Oplæg om forskningsprojektet ”Gode Idrætsmiljøer for piger” ved Christina
  • Workshop: Hvordan overfører vi den viden til tiltag i praksis i egen klub?

13.00-14.00 – Frokost

14.00-16.30

  • Oplæg – åbent for forslag
  • Gruppearbejde
    • Hvordan kan vi lave holdbare pigeturneringer?

16.30-17.00

  • Evt.
  • Afslutning og tak for i dag!

Skulle I have nogle spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Udviklingskonsulent Christina Benn på cbe@ishockey.dk eller tlf. 60763391.