For anden gang deltager Danmark med et ishockeyhold ved Youth Olympics. Det sker, når det går løs i Sydkorea, nærmere bestemt i Gangwon-provinsen. Legene afvikles fra 19. januar til 1. februar og Danmark er med i det otte lande store felt, der skal spille 3 vs 3-ishockey.

De øvrige nationer, der deltager, er Kasakhstan, Østrig, Storbritannien, Taiwan (Chinese Taipei), Spanien, Polen og Letland – altså en blanding af traditionelle og lidt mere “utraditionelle” modstandere.

De otte hold spiller alle mod alle i dagene 20-23. januar (1-2 kampe om dagen). De fire bedste hold i grundspillet spiller semifinaler 24. januar og finalen og bronzekampen afvikles dagen efter.

Følgende hold stiller op for Danmark:

Andreas Jørgensen Esbjerg Ishockey Klub
Anton Emil Wilde Larsen Frederikshavn Ishockey Klub
Casey Joshua Silverman Gentofte Stars
Emil Saaby Jakobsen Gentofte Stars
Gustav Remler-Jensen Seacoast Performance Academy, USA
Frederik Bech Aalborg Ishockey
Luca Bærentsen Esbjerg Ishockey Klub
Lucas Althof Christensen Vojens Ishockey Klub
Martinus Uggerhøj Schioldan Frederikshavn Ishockey Klub
Max Kramer Gentofte Stars
Mikkel Bjerre Esbjerg Ishockey Klub
Mikkel Poulsen Esbjerg Ishockey Klub
William Brix Rødovre Skøjte- og Ishockeyklub