Ved Danmarks Ishockey Unions repræsentantskabsmøde 15. juni bliver 2018/19-sæsonens første priser uddelt. Det er den traditionsrige Helle-pris, der gives til en frivillig leder, der har gjort et årelangt og stort stykke arbejde i ishockeysporten.
Ved repræsentanskabsmødet uddeles også årets løveklub, årets ungdomstræner og årets DM-klub. 
Priserne er de seneste sæsoner givet ved Dansk Ishockey Awards, men den begivenhed udgår i denne sæson – vender forhåbentlig tilbage næste forår/sommer – og 2018/19-sæsonens øvrige priser uddeles ved forskellige lejligheder i de kommende måneder.
Det gælder ikke mindst de traditionsrige priser Årets spiller i Metal Ligaen, årets unge spiller i Metal Ligaen, der bliver uddelt i samarbejde med den canadiske ambassade. Datoen er endnu ikke fastsat.
Den Gyldne Fløjte, Årets målmand, VM-spiller, back og forward og kvindelige spiller gives i forbindelse med Hockey Stars i Rødovre 9. august. Dog kan enkelte eller flere af disse awards også flyttes til den canadiske ambassade, hvis det passer bedre med logistikken.
Årets supporterklub gives til vinderen i forbindelse med klubbens første hjemmekamp. Det samme gælder for årets træner.
Desuden hylder vi tre nye medlemmer af Hall of Fame i løbet af den kommende sæson.
Prisvinderne kåres af en fagjury bestående af DIU’s stab og en række udvalgte ishockeyjournalister.