Det danske U20-landshold spillede i aften den første kamp frem mod det kommende VM i Canada. Danskerne førte 1-0 efter første periode, men måtte se sig slået med 2-4 af universitetsholdet Concordia Stingers, der utvivlsomt har været et fysisk hårdt match for danskerne.
Alexander True scorede Danmarks første mål på et breakway og en fræk afslutning efter en fremragende lang pasning fra egen zone. Danmark vandt skudstatistikken med 13-6 i første periode og spillede solide 20 minutter til at begynde med.
I anden periode scorede Stingers fire gange. Ishockeylandsholdets Facebook-side skriver følgende om de midterste 20 minutter:
– Det gik meget meget stærk to gange i løbet af perioden og begge gange med to mål kort efter hinanden. Vi fik dog lejlighed til både at teste over- og undertalsspil og scorede i vores allerførste powerplay.
Kasper Krog og Emil Gransøe delte kampen i buret, mens Lasse Munk Petersen sad på tribunen sammen med skadede Mathias From. Tredje periode endte uden mål.
Næste kamp for U20’erne er 20. december mod Rusland. Forinden venter et par dage i træningslejren i Cornwall.