U18-landsholdet skyder i aften sæsonen i gang med første del af tre landskampe mod Herning. Landstræner Martin Struzinski har udelukkende taget årgang 99-spillere med i truppen, og der er hele fem kæder i sving til samlingen, hvilket betyder, at der hver aften er en kæde, der sidder over.
Der er syv gengangere fra sidste sæsons VM-trup.
– Vi har vurderet, at det er lige tidligt nok på sæsonen at tage årgang 2000-spillerne med. De vokser i løbet af sæsonen både fysisk og mentalt, og vi har nogle måneder til at se dem an til vores turnering i Hviderusland i november, siger Martin Struzinski.
– I den her samling kommer vi heller ikke til at arbejde så meget med taktik og detaljerne i spillet. Vi har en trup, vi skal lære at kende, og nu skal vi i første omgang observere og analysere dem. Og så har vi vores syv spillere fra sidste sæson, der skal fungere som rollemodeller, siger han.
Danmark stiller i aften med følgende hold:
Målmand: William Rørth (Rødovre) – Backup: Frederik Marcussen (Aalborg)
Førstekæde: Daniel Baastrup (Linköping), Mads Iversen (Aalborg) – Sebastian Zacher (Amager), David Madsen (Växjö), Jonas Røndbjerg (Växjö)
Andenkæde: Christian Larsen (Mora), Malte Setkow (Malmö) – Lucas Andersen (Malmö), Andreas Grundtvig (Rødovre), Christoffer Gath (Herlev)
Tredjekæde: Lasse Carlsen (Rødovre), Jeppe Urup (AIK Stockholm) – Emil Marcussen (Aalborg), Jacob Wittendorf (Vojens), Peter Larsen (Levatny)
Fjerdekæde: Mikkel Hansen (Hvidovre), Nicolai Eriksen (Aalborg) – Kristian Kragh (Herning), Asger Petersen (Odense), Markus Nissen (Herning)
Oversiddere: Noah Samsøe (Rungsted), Victor Andersen (Herning), Søren Dietz-Larsen (IK Oskarshamn), Lasse Skov-Jensen (Herning), Oliver Reuter (Rødovre)