Organisationen bag Ishockey VM er stolt over at kunne præsentere endnu en partner til Ishockey VM 2025. TEMPUR er den næste officielle partner for VM, der begynder 9. maj i Herning.
Nedtællingen til Ishockey-VM 2025 i Herning og Stockholm er for alvor i gang. Det hele skydes i gang 9. maj, og interessen er kæmpestor.
Men et så stort arrangement kan ikke afvikles uden stærke partnere, og organisationen bag VM, ishockey VM 2025 P/S, er stolt af at kunne præsentere TEMPUR som ny VM-partner.
Den på verdensplan anerkendte producent, der med sine kvalitetsprodukter indenfor madrasser, sengeløsninger og puder, samt en række øvrige produkter i genren, sørger for at folk i hele verden sover godt, er nemlig på plads i flokken blandt stærke virksomheder, der støtter op omkring VM-arrangementet.
”Hos TEMPUR er vi rigtig glade for partnerskabet. Når man som topatlet skal restituere, er søvnen af altafgørende betydning, men kvalitetssøvn spiller ligeledes en central rolle for en god hverdag hos de mange tilskuere og besøgende. Derfor var det vigtigt for os også at være til stede i Fanzonen, hvor vi står klar med aktiviteter, viden om søvn og enkle tips til en bedre nattesøvn. Her har alle også mulighed for at blive testet korrekt ud ift. hvilken TEMPUR pude og TEMPUR seng der passer ergonomisk korrekt til den enkelte”, siger Mark Reeh Pedersen, Vice President Nordic, Tempur Sealy “
”Vi glæder os i den grad til at arbejde sammen med TEMPUR, der kender MCH og Jyske Bank Boxen fra tidligere VM og EM-turneringer i håndbold. TEMPUR arbejder målrettet med søvn og vigtigheden af god restitution, hvilket ikke er uvæsentligt i denne sport. Derudover er de stærkt repræsenteret på markeder, der også er store indenfor ishockeysporten, for eksempel i Norge, Sverige, Tyskland og Finland. Samtidig står TEMPUR også for kvalitet i verdensklasse, og det er også verdensklasse-ishockey, vi kommer til at se i maj. Derfor er TEMPUR og ishockey-VM 2025 et helt perfekt match”, siger direktør for VM-organisationen, Ulrik Larsen.
Netop de mange udenlandske tilskuere, der forventes til kampene i Herning, hvor Danmark for eksempel møder både Norge og Tyskland, giver TEMPUR en perfekt mulighed for at præsentere sine produkter og udbrede sin viden om vigtigheden af god søvn for både danske og udenlandske VM-gæster.
Naturligvis bliver TEMPUR også derfor repræsenteret i den store fanzone, der indrammer kampene i Jyske Bank Boxen.
”TEMPUR er kendt for at lave aktiviteter og spændende aktivering på deres stande, så vi er virkelig spændte på, hvad de finder på at lave i Herning”, siger VM-direktør Ulrik Larsen.
Muligheden for at præsentere produkter og tale vigtigheden af søvn de med mange besøgende bliver kæmpestor for TEMPUR. Der er allerede solgt over 130.000 billetter til kampene i Herning, der bliver et lige så stort tilløbsstykke som i 2018, hvor Herning også var den ene vært og hvor både kampe og omgivelser var en bragende succes.
—
Danmarks Ishockey Union arrangerer verdensmesterskabet gennem projektselskabet Ishockey VM 2025 og det internationale ishockeyforbund, IIHF. VM-projektet støttes af Sport Event Denmark & Herning Kommune som partnere. Yderligere danske partnere er Dansk Metal, Scandic Hotels, Ticketmaster, PHØNIX TAG og nu også TEMPUR.