Efter en god første træningsuge i Odense, hvor en ung trup blandet med en håndfuld rutinerede folk arbejdede stenhårdt i det fynske, har landstræner Janne Karlsson nu fyldt lidt mere rutine ind i truppen til de kommende testkampe mod Frankrig i Grenoble.
– Vi fylder stille og roligt på i takt med, at de danske spillere bliver færdige med slutspillene rundt omkring i Europa og herhjemme i Metal Ligaen. Sådan er forudsætningerne altid tidligt i forløbet, og det er ikke anderledes, uanset om man skal spille VM på hjemmebane eller et andet sted ude i verden, siger sportschef i Danmarks Ishockey Union, Jesper Duus.
– Samtidig skal vi også tage hensyn til, hvorvidt nogle af spillerne måske trænger til lidt ekstra restitution efter de hårde slutspilskampe, der altid tærer på kræfterne. Jeg er vældig tilfreds med den trup, vi sender til Frankrig. Der er en god flok af spillere og uprøvede kræfter får lov at prøve sig af med international ishockey i selskab med nogle af vores rutinerede gutter, tilføjer han.
Der er således mulighed for debut i rødt og hvidt til Oliver Larsen (Leksand) og Frederik Bjerrum (Herlev), der begge rejser med til Frankrig i næste uge.
To af spillerne fra KHL-klubben Jokerit Helsinki, Jesper Jensen Aabo og Peter Regin rejser med truppen til Frankrig, men spiller som udgangspunkt ikke de to kampe, eftersom de døjer med skader, som vil blive behandlet under opholdet i Frankrig.
Begge landskampe mod Frankrig spilles i den traditionsrige ishockeyby Grenoble ved foden af alperne. Danmark spiller 6. april klokken 20 og dagen efter klokken 20:45.
Det er landskampe nummer 77 og 78 mod Frankrig og senest de to mandskaber tørnede sammen var i turneringen i februar i Danmark, hvor det blev til en dansk 4-2-sejr. Danmark har vundet de seneste fire landskampe mod franskmændene, mens det seneste møde i VM-regi var en fransk 6-2-sejr tilbage i 2014 i Minsk.
Team Roster, Denmark
GK Sebastian Dahm 28-02-1987 182 80 L Iserlohn Roosters (GER)
GK George Sørensen 15-05-1995 175 84 L Södertälje (SWE)
GK Thomas Lillie 11-03-1996 182 83 L Frederikshavn Whitehawks (DEN)
D Emil Kristensen 20-09-1992 184 81 R KooKoo (FIN)
D Stefan Lassen 01-11-1985 190 90 L Pelicans (FIN)
D Jesper Jensen Aabo 30-07-1991 183 82 L Jokerit (KHL)
D Oliver Larsen 25-12-1998 190 94 R Leksand (SWE)
D Nicolas B. Jensen 08-04-1989 189 102 L Penguins Bremerhaven (GER)
D Martin Larsen 20-09-1994 190 96 R Odense Bulldogs (DEN)
D Rasmus Schultz Lyø 19-06-1994 187 85 L Gentofte Stars (DEN)
D Christian Mieritz 30-09-1997 184 90 L Frederikshavn Whitehawks (DEN)
F Peter Regin 16-04-1986 187 90 L Jokerit (KHL)
F Nicklas Jensen 06-03-1993 191 92 L Jokerit (KHL)
F Jesper Jensen 05-02-1987 183 80 L Brynäs (SWE)
F Morten Poulsen 09-09-1988 184 84 L HC Innsbruck (AUT)
F Kristoffer Lauridsen 14-02-1994 181 83 L Frederikshavn Whitehawks (DEN)
F Kristian Jensen 22-01-1996 186 98 L Frederikshavn Whitehawks (DEN)
F Thomas Spelling 09-02-1993 186 80 R Sønderjyske (DEN)
F Steffen Frank 22-03-1989 190 90 L Sønderjyske (DEN)
F Mads Eller 25-06-1995 186 93 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F Matthias Asperup 03-03-1995 182 80 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F Nick Olesen 14-11-1995 185 84 L Frederikshavn Whitehawks (DEN)
F Steffen Klarskov 12-03-1991 178 83 L Rødovre Mighty Bulls (DEN)
F Søren Nielsen 15-09-1996 183 80 L Odense Bulldogs (DEN)
F Frederik Bjerrum 21-03-1995 180 75 L Herlev Eagles (DEN)
Headcoach: Jan Karlsson
Ass.coach: Tomas Jonsson
Ass.coach: Heinz Ehlers
Ass.coach: Theis Møller
Equipment: Ole Dahlmann
Physio: Jakob B. Larsen
Team Doctor: Rikard Ohlsson
Team Manager: Esben Nedermark