Som et led i en ændring i DIU’s organisation, søger vi søger 1-2 deltidsansatte konsulenter, der skal være med til at sikre en fortsat god og stabil udvikling af dansk ishockey.

Klubkonsulenterne skal blandt andet ses som en ekstra ressource til vores 17 medlemsklubber, og jobbet vil primært foregå ude i landets skøjtehaller.

Jobbet indebærer blandt andet:

  • Kommunikation med og besøg hos alle landets klubber (identificering af lokale udfordringer)
  • Støtte og hjælp til udvikling af både spillere og trænere i klubberne
  • Aktiv omkring DIU’s unionshold, coaching samt udvikling af trænerne
  • Undervise på DIU’s uddannelser
  • Fokusere på talentudvikling via DIU’s eliteklasser og kraftcentre
  • Deltage aktivt i Bredde- & Ungdomsudvalgets møder, samt være garant for, at ideer også bliver eksekveret

Vi lægger vægt på følgende kvaliteter:

  • Åben og udadvendt personlighed
  • Imødekommende og service-minded overfor “det frivillige klubfolk”
  • Imødekommende og interesseret i målrettet at hjælpe og assistere klubber
  • Meget gerne erfaring og engagement indenfor dansk ishockey
  • Interesseret i at tage del i udviklingen af dansk ishockey på både bredde- og eliteniveau
  • Skal kunne deltage aktivt på isen i forbindelse med træninger og instruere spillere og trænere både på og uden for isen
  • Være interesseret i – og i stand til – at identificere lokale udfordringer i klubberne samt iværksætte brugbare tiltag

Generelt:

  • Vi har naturligvis forståelse for, at da dette er en deltidsstilling, skal det formentlig kunne matche ansøgernes nuværende primære job, hvilket vi vil være meget fleksible med.
  • Det er vigtigt, at ansøgere er opmærksomme på, at mange klubbesøg kan/vil foregå om aftenen eller i weekends. Timeantallet kan aftales individuelt, og vil være sæsonafhængigt.
  • Om der vælges 1 eller 2 konsulenter, afhænger af de ansøgninger vi måtte modtage, idet vi også vil tage højde for ansøgeres bopæl (Jylland/Sjælland).
  • Vilkår, timeantal & lønpakke for ansættelsen vil afhænge af den sammensætning, der kan laves med ansøgeres eksisterende job, men vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor ikke mange dage er ens. Vi vil sammen med konsulenten sammensætte det endelige jobindhold, så der også her bliver rig mulighed for selv at kunne påvirke tingene.

Hvis du er interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Flemming Green på mobil 2078 8376.  Ansøgning samt CV kan sendes til DIU’s direktør Ulrik Larsen på ula@ishockey.dk. Ansøgningen bedes sendt senest mandag den 4. april 2016.