Dansk ishockey har haft et godt år, og det blev for nylig bemærket, da Politiken udtog de 10 kandidater til årets fund 2015. Her var Nikolaj Ehlers i blandt. Nu er endnu en dansk ishockeyspiller blevet anerkendt i større kredse for sin præstation, for Frederik Andersen er netop i dag blevet nomineret til BT’s Guld – vel nok den fornemste idrætspris herhjemme.

Begrundelsen:
FREDERIK ANDERSEN
Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen fik i 2015 sit absolutte gennembrud i verdens stærkeste ishockeyliga, NHL, hvor han havde en af ligaens højeste redningsprocenter og var det klare førstevalg i målet hos Anaheim Ducks, der var én sejr fra finaleserien i kampen om Stanley Cup-trofæet.

Frederik Andersen skal konkurrere med følgende:
Jeanette Ottesen (svømning)
Rene Holten Poulsen (kajak)
Thorbjørn Olesen (golf)
Stephan Hansen (bueskydning)
Sara Slott Petersen (atletik)
Maja Alm (orientering)
U21-landsholdet (fodbold)
Marc O. Madsen (brydning)
Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl (badminton)