Den kommende sæsons kurser er nu på plads og vi kan tilbyde følgende:

Grundkursus hos Copenhagen Falcons i Ørestaden d. 25. august 2018 – sidste tilmeldingsfrist er d. 10. august 2018. Prisen for dette kursus er 500,00 kr.

Grundkursus i Vojens d. 15. september 2018 – sidste tilmeldingsfrist er d. 31. August 2018. Prisen for dette kursus er 500,00 kr.

Grundkurset er en del af vores nye E-learnings koncept, derfor er det kun på en dag, da mange af modulerne skal tages hjemmefra. Derfor er det vigtigt at tilmeldingsfristen bliver overholdt.

BU1 kursus på Rødovre d. 6.-7. oktober 2018  – sidste tilmeldingsfrist er d. 21. september 2018. Prisen for dette kursus er 1000,00 kr. + evt. overnatning.

BU1 kursus i Herning d. 2.-3. Februar 2019 – sidste tilmeldingsfrist er d. 18. Januar 2019. Prisen for dette kursus er 1000,00 kr. + evt. overnatning.

BU1 kurset er en del af vores nye E-learnings koncept, derfor er det kun på to dage, da mange af modulerne skal tages hjemmefra. Derfor er det vigtigt at tilmeldingsfristen bliver overholdt.

BU2 kursus d. 25.-27. Januar 2019 i Vojens – sidste tilmeldingsfrist er d. 11. Januar 2019. Prisen for dette kursus er 2000,00 kr. + evt. overnatning.

Målmand 1 kursus – ny dato følger. Prisen for dette kursus er 1000,00 kr.

Klubber der er interesseret i at afholde dette kursus, er meget velkomne til at kontakte mig.

 

Træningslære A og Træningslære B afholdes i Juni 2019.

Kurserne er med danske instruktører.

 

Jeg vedhæfter tilmeldingsblanketten. Som skal benyttes ved tilmelding til kurserne.

 

Hermed følger beskrivelsen af kurserne:

 

Målmandskursus 1

Kurset henvender sig til alle ledere i klubben. Kurset er på en dag.

 

Forkundskaber

Deltagerne skal have gennemgået Grundkursus.

 

Formål

At give deltagerne grundlæggende kundskaber i målmandsspillet og i træningsmetoderne

  • dække målet
  • forflytte sig i målet, og
  • målmandens ageren

Kursusprisen er 1000,00 kr. pr. deltager. Dette dækker forplejning, instruktører og kursusmateriale.

Grundkursus
Kurset henvender sig til alle ledere i klubben samt til interesserede forældre. Kurset er normeret til 1 dag.

Formål
Formålet med Grundkursus er
– at give samtlige deltagere (ledere, trænere og forældre) et grundlæggende kendskab til ishockey og de værdier, der gælder i ishockey, og
– at engagere deltagerne, så de får lyst til at fortsætte ledergerningen,

Dette er det første kursus i ishockeyuddannelsen (i svensk ishockey er kurset obligatorisk for alle, der ønsker at blive leder – uanset baggrund). For at kunne gå videre til andre uddannelser skal man have bestået grundkurset.

Kursusprisen er 1000,00 kr. pr. deltager. Dette dækker forplejning, instruktører og kursusmateriale.

B/U 1 kursus

Kurset henvender sig til dem, der skal lede og træne børne- og ungdomshold op til U15 incl. Kurset er på 2 dage.

 

Forkundskaber

Kurset er for trænere der minimum har været på et Grundkursus senest i sæsonen 2009-2010. Trænere der har deltaget i Grundkurset efter sæsonen 2009-2010 vil blive tilbudt kurset senere. Skulle der være ledige pladser på kurset, vil de blive tilbudt trænere som har været på Grundkurset i indeværende sæson.

 

Formål

Formålet med B/U 1 er

  • at give deltagerne basiskundskaber i ishockeyspillet,
  • at give deltagerne pædagogiske værktøjer, og
  • at lære deltagerne, hvordan de skal lede børn og unge.

Kurset skal stimulere deltageren til at udbygge sin viden og styrke sit engagement, så han kan udvikles som ishockeytræner og -leder. Endvidere skal kurset få deltageren til at reflektere over sin rolle som leder og give ham værktøjer og metoder til at udvikle sig i denne funktion.

Kursusprisen er 1000,00 kr. pr. deltager. Dette dækker forplejning, instruktører og kursusmateriale.

B/U 2 kursus

Kurset henvender sig til dem, der skal lede og træne børne- og ungdomshold op til U17 incl. Kurset er på 3 hele dage.

 

Forkundskaber

Deltagerne skal have bestået Grundkursus samt B/U 1.

 

Formål

B/U 2 kurset sigter på at give deltagerne basiskundskaber i planlægning, individuel træning, ishockeyspillet, og hvordan man formidler denne viden, samt de grundlæggende kundskaber i, hvordan de skal lede børn og unge.

Kurset skal ligesom B/U 1 kurset stimulere deltageren til at udbygge sin viden og styrke sit engagement, så han kan udvikles som ishockeytræner og -leder.

 

Endvidere skal kurset få deltageren til at reflektere over sin rolle som leder og give ham værktøjer og metoder til at udvikle sig i denne funktion.

 

Husk at vi også tilbyder følgende kurser, som er ideelle at afholde lokalt:

 

Begynderdommerkursus

Henvender sig til spillere, forældre og ledere som dømmer i de turneringer som ikke bliver påsat automatisk fra DIUs kontor.

 

Formål

Grundprincipperne i dommergerningen. Kort gennemgang af de væsentlige regler. Teoretisk gennemgang af 2-dommerprincippet.

 

Kurset er gratis og bestilles ved henvendelse til undertegnede på dnr@ishockey.dk

 

Overbygning til begynderdommerkurset

Henvender sig til spillere, forældre og ledere som har været på begynderdommerkurset, men som ønsker at blive opdateret på reglerne, samt at blive instrueret i praktiske øvelser på isen.

 

Kurset er gratis og bestilles ved henvendelse til undertegnede på dnr@ishockey.dk

 

Kursus for bokspersonalet 

På kurset gennemgås reglerne for, hvad en speaker må og skal sige, hvad han/hun ikke må sige, udvisningssituationer, og meget mere.

 

Kurset er for bokspersonalet i alle rækker og har følgende hovedindhold:

  • Procedurebeskrivelser før – under – efter kampen
  • Registrering af udvisninger på uret
  • Udlignende og forsinkede straffe
  • Gennemgang af online-rapporteringen
  • Spørgsmål og svar.

Kurset er gratis og bestilles ved henvendelse til undertegnede på dnr@ishockey.dk

 

Holdlederkursus for U7, U9 og U11

Den typiske baggrund for at være holdleder er, at man har et barn på holdet. Herudover har holdledere vidt forskellige baggrunde for at udføre jobbet. Holdlederarbejdet er vigtigt for sæsonens forløb, ikke mindst for forældre, trænere og især spillere. Vi har sammensat et kursus på i alt 4 timer over 2 aftener, hvor du herefter har fået afklaret en masse spørgsmål og er ”klædt på” til sæsonens udfordringer.

 

Formål

Formålet med Holdlederkurset er få en basis viden om dansk ishockey, lidt historik og baggrund for, at Jeres klub og øvrige klubber træner efter ATK principperne.

Kurset vil samtidig give dig en god viden omkring regler og rettigheder, når du – som holdleder – er på udebane, og hvor modstanderholdet måske agerer anderledes end man gør i din klub.

Første aften Program – del 1:

  • Velkomst og præsentation
  • Uddannelsestrin og struktur i dansk ishockey organisation (unions- & landshold)
  • ”Den danske stil”- indhold og struktur
  • Tekniske basisfærdigheder – teori
  • Love & Turneringsbestemmelser

Anden aften Program – del 2:

  • Fair Play og respekt
  • Forældrerollen
  • Småspil / spil på tværs – teori
  • Pædagogik og lederskab
  • Børns udvikling
  • Udstyr & ”Best Practise”

 

Tilmelding

Var det noget for Jer at afholde et Holdlederkursus så kontakt undertegnede på dnr@ishockey.dk

 

Forældremøde for U7, U9 og U11 forældre

Sæsonen er nu for alvor ved at være sparket i gang og der spilles nu både LØVE-cups og turneringskampe weekend efter weekend. Ugerne flyver af sted, og vi stopper derfor lige op, og tager pulsen på jer forældre og jeres indtryk efter sæsonens første ca. 3 måneder. Samtidig vil vi benytte lejligheden, til at give jer en relevant forældreinformation. Vi har sammensat et program der varer 35-40 minutter plus tid til spørgsmål, og vi placerer møderne, så de passer med jeres børns træning den pågældende aften.

 

Tidspunkt

Tilpasses de enkelte klubber og gerne så det passer med  U7, U9 eller U11 træningen i din klub.

 

Tilmelding

Er I interesseret i at afholde dette Forældrekursus, så kontakt undertegnede på dnr@ishockey.dk