Masser af spændende ishockeykampe og et fremragende arrangement i Bentax Isarena i Aalborg kulminerede søndag eftermiddag med finalen ved landsmesterskaberne for U13.2.
Rødovre tog titlen efter en tæt finale mod Esbjerg, der ellers havde slået RSIK’erne med 6-2 i den sidste kamp i puljespillet. Men i finalen blev det til 2-1 til Rødovre, der endda leverede et flot comeback.
Det var nemlig Jeppe Jützler, der satte det første mål i kampen for Esbjerg efter 16 minutter og 33 sekunder.
Linus Rørth fik udlignet i det 27. minut, mens Mikkel Molge blev matchvinder med sin scoring efter 33 minutter. Stor dramatik i finalen, som var kamp nummer 34 i en travl weekend for både arrangører og spillere.
Herlev tog bronzen ved at besejre Vojens med 2-1.
I semifinalerne slog Esbjerg Vojens med 5-4, mens Rødovre slog Herlev med 7-0.
Puljespillet forløb således:
Pulje 1:
Vojens 14 point
Herlev 12 point
Gentofte 7 point
Aalborg 6 point
Herning 6 point
Gladsaxe 0 point
Pulje 2:
Rødovre 12 point
Esbjerg 11 point
Hvidovre 10 point
Frederikshavn 6 point
Rungsted 4 point
KSF 2 point