Sikke et drama, det kan blive, når de danske U18-landsholdskvinder i aften tørner sammen med værterne fra Østrig. Vinder Danmark, vil det være et kæmpe skridt mod overlevelse i Division IA før kampene mod Ungarn og Slovakiet, der slutter VM af.
Først gælder det altså opgaven mod Østrig, hvor Cassandra Repstock-Romme har fået chancen i buret for danskerne.
– Vi har i trænerteamet rystet posen og lavet en række nye kæder til aftens kamp mod Østrig. Samtidigt har vi haft fokus på powerplay på hviledagen i går, hvor vi også har lavet nogle nye kæder, siger træner Bjørn Peters fra Østrig.
– Fokus i dagens kamp vil være skøjteløb, vi har i de to første kampe ikke skøjtet nok uden puck og har arbejdet alt for lidt for hinanden. Så skal vi have flere skud på mål og aller vigtigst være klar fra start, for vi ved at Østrig i deres første kampe er startet med et hårdt pres, lyder det.
Der er kampstart 19:30, og kampen streames via Youtube lige her:
Danmarks kæder:
Angriber
Venstre Wing Center Højre Wing
Katrine Westmark | Julie Henriksen | Emma Aller Mathiesen |
Sofia Skriver | Signe Sass | Mille Sørensen |
Madeleine Aaling | Hannah Aldous | Alberte Schlie |
Sarah Stauning |
Back
Emily Kristoffersen | Sille Flygenring |
Sofie Skott | Katrine Lind |
Sofie Rosenkilde Damgaard | Helena Heide |
Lærke Søndergaard | Fillippa Enevoldsen |
Målmænd
Cassandra Repstock-Romme |
Emma-Sofie Nordström |