88 tilskuere var på plads i Falcons Arena i Ørestaden, hvor Bjørn Peters’ U18-landsholdskvinder i aften tog imod Norge.
Det blev som ventet – sådan er det altid mellem de to jævne ishockeynationer – en helt tæt og jævnbyrdig kamp, og der skulle blot en enkelt scoring til for at afgøre kampen.
Heldigvis var den dansk.
Det var Hvidovre-spillere Signe Sass Jensen, der satte den afgørende puck i kampens 24. minut.
Det blev kampens eneste scoring, og defensivt kunne de rød-hvide altså glæde sig over at kunne holde tæt i 60 minutter.
Shutout dermed til Cassandra Repstock-Romme i buret.
Returkamp i morgen klokken 19 – også i Falcons Arena.