U16 landsholdet vandt sidste kamp i 4 nationers turneringen i Riga, og teamet har hjemsendt følgende referat:

“Så blev det sidstedagen i fire-nationers turneringen i Riga, og efter den flotte præstation i går mod Norge gjaldt det om at fortsætte de gode takter i dag.

Vi kom stærkt fra start og fik presset franskmændene dybt i egen zone, og en fransk udvisning betød en dansk 1-0 føring. Et dansk powerplay, som har fungeret rigtigt godt. Senere i perioden havde franskmændene en afventende udvisning, og vi viste endnu en gang effektivt i overtalsspil: 2-0 til Danmark, denne gang 6 mod 5.

Som kampen skred frem, begyndte vi at tabe pusten, samt det tryk vi havde franskmændene under. Endnu en gang tog vi for mange udvisninger, og især i 3. periode kom Frankrig bedre med. Men de mange undertalssituationer kunne ikke ændre på resultatet, da vi hele turneringen igennem har leveret en stærk indsats i boxplay. Det ændrer dog ikke på det faktum, at vi tog alt for mange udvisninger.

Samlet set over de tre foregående dage har de unge danske drenge leveret en flot indsats i deres debut i landsholdstrøjen.

 

 

Skudstatistik:

Danmark: 29

Frankrig: 17″

 

Danske målscorer:

Jonas Røndbjerg (Lucas Andersen, Emil Marcussen)

Lucas Andersen (David Madsen, Malte Setkow)