Organisation
Dommerne er fagligt organiseret i Dansk Ishockey Dommerklub, men uddannelsesmæssigt hører de under DIUs Dommerudvalg, se ndf.
Dommerudvalget er ansvarlig for både den uddannelsesmæssige udvikling af dommerne og for administrationen af dommerne i Danmark, spillereglerne og andre opgaver med relation til afvikling af ishockeykampene i Danmark. At lede og administrere dommerne i dansk ishockey kan sidestilles med Sportsafdelingens arbejde omkring landsholdene. Dommerarbejdet ledes til dagligt af General Manager Kim Pedersen.
Dommerudvalget skal stille med hold (trup) af dommere til både landskampe, ligaen, divisionen og TalentLigaen, KvindeLigaen, U17 og U15, samt udvikle talenter (begynderkurser) til brug for klubbernes kampe i øvrige turneringer.Dommerne skal testes (fysik, kondition, regler) på nogle samlinger (dommerkurser).
Dommerudvalget skal fungere som træner (instruktør) og skal observere (bedømme) alle emnerne til holdet inden de udtager dommerne til holdene. Det sker løbende hen over sæsonen baseret på dagsform og præstationer. Det ultimative mål for dommerne – og den største udfordring for Dommerudvalget – er at udtage holdet til slutspillet.
Undervejs i sæsonen skal alle kampe i alle turneringer administreres, dvs. der skal fordeles dommere til kampene, hvor der skal tages højde for arbejdsplaner, ferier, skader og andet fravær. Dette store arbejde varetages af Bo Andersen fra Dommerudvalget.
Dommerudvalget består af :
Kim Pedersen, Director of Officiating
Claus Fonnesbech, Officiating Manager
Claus Hansen, Officiating Manager
Bo Andersen, Officiating Coordinator