Det er ikke mere end godt to måneder siden, at Leif Thomsen under Dansk Ishockey Award 2014 modtog den fornemste lederpris i vores sport, Helle Prisen, og nu er Leif gået bort. I morges sov han stille ind efter længere tids alvorlig sygdom.
Leif var både dybt engageret og højt respekteret i vores sport, og han var da også et indlysende valg som modtager af Helle Prisen. Det er sjældent, at man i samme person kan finde én, som rummer det hele. Som har været spiller, træner og leder. Og som har været det i en menneskealder. Leif var en af de sjældne, og oveni alt dette var han som menneske overordentlig sympatisk, retskaffen og ydmyg.
Men hans ydmyghed skyggede ikke for, at han gerne ville markere sine holdninger. Det var altid givende at lytte til Leif, for han var fagligt meget velfunderet og havde blik for vigtigheden af sportens og spillernes udvikling.
Han var udviklingsorienteret, og så sent som i slutningen af juli måned i år var han cheftræner for det vi også kalder Eliteudviklingslandsholdet, nemlig U17 landsholdet, der var samlet i Esbjerg til DIU’s årlige Reebok Camp. Leif har i flere omgange stået i spidsen for og opnået flotte resultater med dette landshold og med andre ungdomslandshold.
Leif begyndte som spiller i KSF i 1970’erne, og han var i den periode også på landsholdet. Senere blev han leder og træner i KSF, og han har også været i Rødovre og senest i Herlev, hvor han var aktiv som træner til det sidste.
I DIU og i dansk ishockey har vi værdsat Leifs fremragende og langvarige indsats for udviklingen af vores sport. En stor sportsmand og et stort menneske er gået bort. Æret være hans minde.
