Næste VM-test venter for ishockeylandsholdet, der har fået nyt internationalt tilsæt, når turen går den til den hviderussiske provins og to kampe i Grodno
Det danske ishockeylandshold fortsætter forberedelserne frem mod VM på hjemmebane med to landskampe i Hviderusland, der spilles i provinsbyen Grodno, som ligger tæt på både den polske og litauiske grænse. Byens hjemmehold er for nylig blevet mester i Hviderusland, så der kan forventes masser af mennesker på lægterne, når de rød-hvide løver kommer på besøg.
For begge nationer er det ved at være alvor frem mod VM i Danmark, der begynder 4. maj. Danmark spiller i Herning, mens Hviderusland løber ind i Royal Arena i København i håbet om en langt bedre placering end den 14. plads, holdet fik i fjor i Paris.
For Danmarks vedkommende er der kommet yderligere forstærkning ind i truppen i form af fire nye og varme angribernavne.
Patrick Russell leverede en god afslutning på sin AHL-sæson med Bakersfield, mens Nicolai Meyer sluttede helt i toppen af pointligaen hos Allsvenskan-klubben Troja-Ljungby. Frederik Storm og Nichlas Hardt har masser af landsholdserfaring og har begge været topspillere i Malmö Redhawks i den svenske liga i flere sæsoner.
– Vi er i gang med den klassiske proces frem mod VM. De spillere, der er blevet sorteret fra nu, har gjort det fremragende og jeg må takke for en rigtig god indsats til alle. Nu får vi forstærkninger ind, og det er altså fire kvalitetsspillere. Det er tydeligt, at desto hårdere liga, man spiller i til hverdag, desto hurtigere tilpasser man sig til det internationale niveau, siger landstræner Janne Karlsson.
Han kunne se sine tropper tabe 1-4 og 1-5 til Sverige i sidste uges testkampe i Rungsted og Rødovre.
– I perioder leverede vi god hockey, men indimellem synes jeg, vi spillede lidt for naivt. En hockeykamp har flere faser, og indimellem er der måske fire-fem minutter, hvor man bare skal overleve og ikke tænke på så meget andet. I sådan nogle faser mod svenskerne lavede vi lidt for mange fejl, og det skal vi eliminere i Hviderusland, siger Karlsson, der forventer sig to gode testkampe i Grodno.
– Hviderusland er et dygtigt østeuropæisk hold, som er af den ”russiske skole”. Det vil sige skøjtestærke og teknisk dygtige. Det bliver hårde og gode kampe for os.
Hviderusland og Danmark spiller traditionelt helt tætte kampe, og der er ikke grund til at tro andet end, at det også bliver tilfældet i Grodno. Der spilles klokken 18 dansk tid både fredag og lørdag og kampene opdateres via Ishockeylandsholdets Facebook-side.
Landsholdet træner i Odense tirsdag og onsdag og letter fra H.C Andersen Airport i Odense torsdag middag og ankommer til Danmark igen natten mellem lørdag og søndag.
Roster, Denmark
Belarus vs. Denmark
P | No | Name | DOB | H | W | S | Club Team |
GK | 32 | Sebastian Dahm | 28-02-1987 | 182 | 80 | L | Iserlohn (GER) |
GK | 35 | Thomas Lillie | 11-03-1996 | 182 | 83 | L | Frederikshavn (DEN) |
GK | 39 | George Sørensen | 15-05-1995 | 175 | 84 | L | Södertälje (SWE) |
D | 6 | Stefan Lassen | 01-11-1985 | 190 | 90 | L | Pelicans (FIN) |
D | 15 | Matias Lassen | 15-03-1996 | 182 | 82 | L | Malmö Redhawks (SWE) |
D | 25 | Oliver Lauridsen | 24-03-1989 | 197 | 108 | L | Jokerit (KHL) |
D | 28 | Emil Kristensen | 20-09-1992 | 184 | 81 | R | KooKoo (FIN) |
D | 36 | Philip Larsen | 07-12-1989 | 184 | 81 | R | Salavat Yulaev Ufa (KHL) |
D | 41 | Jesper Jensen Aabo | 30-07-1991 | 183 | 82 | L | Jokerit (KHL) |
D | 47 | Oliver Larsen | 25-12-1995 | 190 | 94 | R | Leksand/Pantern (SWE) |
D | 48 | Nicolas B. Jensen | 08-04-1989 | 189 | 102 | L | Bremerhaven (GER) |
F | 9 | Frederik Storm | 20-02-1989 | 180 | 86 | L | Malmö Redhakws (SHL) |
F | 11 | Patrick Bjorkstrand | 01-07-1992 | 184 | 87 | L | Nürnberg Ice Tigers (DEL) |
F | 16 | Matthias Asperup | 03-03-1995 | 182 | 80 | L | Rødovre Mighty Bulls (DEN) |
F | 17 | Nicklas Jensen | 06-03-1993 | 191 | 92 | L | Jokerit (KHL) |
F | 19 | Steffen Klarskov | 12-03-1991 | 178 | 83 | L | Rødovre Mighty Bulls (DEN) |
F | 20 | Nick Olesen | 14-11-1995 | 185 | 84 | L | Frederikshavn (DEN) |
F | 26 | Kristian Jensen | 22-01-1996 | 186 | 98 | L | Frederikshavn (DEN) |
F | 29 | Morten Madsen | 16-01-1987 | 189 | 95 | L | Karlskrona HK (SWE) |
F | 38 | Morten Poulsen | 09-09-1988 | 184 | 84 | L | HC Innsbruck (AUT) |
F | 40 | Jesper Jensen | 05-02-1987 | 183 | 80 | L | Brynäs (SWE) |
F | 43 | Nichlas Hardt | 06-07-1988 | 177 | 84 | L | Malmö Redhawks (SWE) |
F | 53 | Thomas Spelling | 09-02-1993 | 186 | 80 | R | Sønderjyske (DEN) |
F | 60 | Patrick Russell | 04-01-1993 | 186 | 93 | R | Bakersfield Condors (AHL) |
F | 72 | Nicolai Meyer | 15-09-1996 | 183 | 82 | L | Troja-Ljungby (SWE) |
F | 93 | Peter Regin | 16-04-1986 | 187 | 90 | L | Jokerit (KHL) |
Jan Karlsson | Cheftræner | ||||||
Heinz Ehlers | Assisterende træner | ||||||
Tomas Jonsson | Assisterende træner | ||||||
Theis Møller | Assisterende træner | ||||||
Esben Nedermark | Team Manager | ||||||
Carsten Esmark | Fysioterapeut | ||||||
Henrik Ømark | Læge | ||||||
Jesper Duus | Sportschef |