Der var masser af gang i den i en forrygende weekend i Gentofte Skøjtehal, hvor U13.2-mandskaberne fra de danske klubber dystede om breddens mesterskab.
Efter et hav af spændende, indledende kampe vandt Rødovre finalen med 1-0 over Aalborg i en kamp, hvor Sebastian Strømstad blev kampens enlige målscorer.
I semifinalen havde Rødovre slået Hvidovre, mens Aalborg slog Rungsted. Bronzekampen endte med sejr til Hvidovre på 5-0 over Rungsted.
11 hold deltog i turneringen og et veludført stævne i Gentofte.
I Aalborg var 10 hold med i turneringen, og her kom hjemmeholdet helt frem til finalen, men der måtte AaB Ishockey bøje sig for et hold stærke vestjyder fra Esbjerg.
EIK’erne vandt med 5-0 over Aalborg på mål af Chase Gamache, Tobias Ebener, Nicholai Jørgensen, Oliver Petersen og Nicklas Christensen.
I semifinalen vandt Esbjerg over KSF, mens Aalborg slog en anden sjællandsk repræsentant, Gentofte.
Også tak til Aalborg for et fint arrangement.