Vores klub er i vækst og vi har nu så stor sportslig succes i både vores amatør- og professionelle afdeling, at administrationen ikke længere kan varetages af frivillige forældre. Vi søger derfor en person med god struktur og et hjerte, der welche Aktien man jetzt kaufen sollte banker for ishockey.
Man kan næsten sige, at vi har brug for en Kaptajn til administrations-holdet.
I takt med, at Gentofte Stars de sidste 5 år er vokset betydeligt, har opbygget både en stor amatørafdeling og en professionel afdeling med betragtelige sportslige resultater, er behovet for koordination af de administrative og sportslige aktiviteter med vores omgivelser, fx trænere, holdledere, stadion, kiosk og administration af istider nu så stort, at vi søger en fastansat klubadministrator.
Vi synes det en forudsætning, at du kender, forstår og elsker ishockey-sporten og de præmisser, der er for at drive en ishockeyklub. Det er vigtigt, at du kan koordinere mellem de mange interessenter, der indgår i en ishockey-klubs succes, herunder f.eks. at koordinere med alle de mange frivillige (typisk forældre til klubmedlemmer). Lige så vigtigt er det at man kan styre og koordinere alle de mange aktiviteter, der foregår på tværs af både amatørafdelingen og den professionelle afdeling.
Det er vigtigt for os, at du er synlig i klubben og det forventes at arbejdstiden planlægges efter klubbens aktiviteter, hvilket bl.a. betyder, at det vil være nødvendigt at være tilstede på udvalgte aftentider, hvor størstedelen af interessenterne færdes i ishockeyhallen. Arbejdstiden derudover kan man i høj grad selv være med til at forme.
Klubadministratoren refererer til klubbens bestyrelse og du deltager på alle bestyrelsesmøder og har et selvstændigt punkt på dagsordenen.
Af opgaver kan nævnes:
– Koordination af Erhvervshockeyarrangementer, herunder booking af frivillige og istid
– Styring af adgang og nøgler
– Koordination af istider i samarbejde med trænere og holdledere/turneringsansvarlige
– Koordination af årsplaner (Camps, cups, DM, SM) – inkl. kommunikation til medlemmer
– Koordinere og lede frivillige kræfter til afvikling af elitekampe, herunder også sikre praktiske forhold såsom TV kampe, buskoordination, bespisning til gæster etc.
– Administration af vagtplaner for elitekampe, is-disko, skøjtebod, offentligt skøjteløb etc.
– Styring af kasseapparater, opgørelser og tilsikring af korrekt og sikker aflevering i banken.
– Ansvar for god dialog med øvrige interessenter herunder Gentofte Kommune, Gentofte Stadion, Gentofte Kunstskøjteløber Forening, Erhvervslivet i Gentofte samt diverse medier og lokalaviser
– Styring og planlægning af diverse trænings-camps, der typisk afvikles i de større ferier (efterår, jul og vinter).
– Gentofte Stars Elite har brug for en person, der kan løse de daglige opgaver omkring spillertruppen. Mange af opgaverne har administrativ karakter men der er også praktiske opgaver der skal løses.
– Vores udenlandske spillere, skal hver sæson føle sig velkomne i klubben og hjælpes med hhv. lejligheder, cpr-nummer, bankkonto samt en række andre opgaver som følger med deltagelsen i Metalligaen.
– Du skal styre budgettet for eliteholdet sikkert gennem sæsonen og have kontakten til vores forskellige leverandører i eliteselskabet.
– Der skal dagligt koordineres med vores chef træner Karsten Arvidsen omkring istider, busture, bestilling af mad osv. – ligesom der skal koordineres med foreningens frivillige personer.
– Du skal deltage i forskellige møder med DIU, samt de Ligamøder som afholdes med jævne mellemrum, hvor de 10 Metalliga klubber koordinerer og løser fælles udfordringer.
– Med andre ord, – der er mange opgaver at holde styr på så du skal kunne holde hovedet koldt så vi sammen får løst tingene bedst muligt.
Som person er du:
– Struktureret, systematisk og en god planlægger
– God til at se muligheder for at gøre opgaver lettere – enten ved at udnytte systemer vi allerede har – eller foreslå nye.
– God til at kommunikere og forklare opgaver og prioriteter til et skiftende hold af frivillige
– God til at sætte dig ind i mere komplekse sammenhænge, herunder f.eks. at forstå forudsætningerne for kommunikation med offentlige myndigheder
– Rar og omgængelig i omgangstone – og har nemt til et godt grin
Gentofte Ishockeyklub har over 300 medlemmer. Ungdomsårgangene er inddelt i hold fra U7-U20 og 1. division, og hertil kommer en række Oldboys hold, Ladystars og endelig Gentofte Stars Elitehold. Vi har 2 ishockeyhaller (den ene hal er åben året rundt), der deles med Gentofte Kunstskøjteløberforening, og ud over klubbens ishockey har vi også isdisko, offentligt skøjteløb, erhvervsarrangementer og mange andre aktiviteter.
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og den endelige jobbeskrivelse.
Ansøgningen bedes sendt skriftligt inklusive et CV til formand for bestyrelsen, Jan Barsballe på email til jan@barsballe.com
Ansøgningsfrist 1. juni 2017.
Har du spørgsmål til jobbet eller profilen er du også velkommen til at kontakte Jan på telefon 24270409 eller næstformand Michael Christensen på telefon 40608141. Det er vigtig for os, at vi finder den rette person for vi vil være Danmarks bedste klub at spille ishockey i.