Klokken 16:30 smælder det i Katowice, hvor vi har et direkte oprykningsbrag mellem de unge danske kvinder og Italien. Vinderen tager det hele, ganske enkelt.

Lige for øjeblikket skiller blot et mål de to hold i tabellen. Danmark står med 12 point og en målscore på 14-2, mens Italien også har maksimumpoint, og “blot” en målscore på 13-2. Mere spændende og tæt kan det overhovedet ikke blive.

Landstrænerduoen Bjørn Peters og Ulf Werner overværede italienernes kamp mod Polen i torsdags, der endte 1-0 i italiensk favør.

– Begge hold endte med at se trætte ud, og vi kan måske også køre italienerne ned ved at spille vores spil og blive ved at skøjte og arbejde hele kampen. Det er ingen hemmelighed, at de har et par spillere, der bærer holdet meget kraftigt, specielt deres nummer fire (backen Nadia Mattivi), siger den ene af to landstrænere, Bjørn Peters, fra Polen.

– Hun er en meget dygtig back, der får rigtig meget istid. Hun har gode hænder, skøjter godt og har et hårdt skud. Polakkerne havde held til at stresse hende og lukke hende ned, og det skal vi også forsøge. Men det bliver med en holdindsats. Vi kan ikke matche hende direkte, for hun er konstant på isen, påpeger den anden landstræner for Danmark, Ulf Werner.

Den anden stærke italiener er forwarden Anita Muraro, der ligger nummer to på topscorerlisten efter Mattivi – og i øvrigt deler andenpladsen på listen med danske Lilli Pearl Friis-Hansen.

– For vores eget vedkommende er vi stærkt fortrøstningsfulde. Vores sidste kamp mod Kasakhstan var vores klart bedste i turneringen. Vi lagde fuldt tryk på dem i 60 minutter, skøjtede hele kampen – og leverede god stemning i boksen. Det kunne være blevet meget større end 6-1, og det var kun stolper og mirakler fra deres målmand, der holdt os fra at score i første halvdel af kampen. Vi skal bare fortsætte på den måde, siger Ulf Werner.

Bortset fra skadede Katrine Westmark har Danmark alle spillere klar i eftermiddag. Sygdomsramte Mille Sørensen, der sad ude mod Kasakhstan er klar igen.

Opstilling her:

Venstre Wing                           Center                                              Højre Wing

16 Maria Peters 6 Lilli Pearl

Friis-Hansen

10 Signe Sass
7 Julie Oksbjerg 4 Sara Knudsen 12 Mille Sørensen
24 Julie Henriksen 18 Laura Hvam 9 Debbie Andersen
2 Alberte Schlie    


Back

19 Linn Thomsen 8 Kristine Melberg
15 Amanda Refsgaard 21 Amalie Andersen
11 Sofie Rosenkilde Damgaard 23 Sofie Skott
14 Emma Jensen  


Målmænd

20 Cassandra Repstock-Romme
25 Emma-Sofie Nordström

 

 

 

 

 

Kampen går 16:30 i eftermiddag og kan ses her: