Fire dages hårdt arbejde bar endelig frugt for U17-landsholdet, der i dag ydede sin klart bedste indsats ved turneringen i Füssen. Tyskland, der havde overbevist med en tæt kamp mod Schweiz og en klar sejr over Slovakiet, blev presset helt ud i straffeslagskonkurrence, hvor værtsnationen desværre vandt.
– Vores manglende rutine kostede i begyndelsen af turneringen, men vi voksede med opgaven og alt i alt var det en superturnering. I dagens kamp mod Tyskland var vi bagud 0-3, men sled os flot tilbage i kampen og fik altså uafgjort i ordinær spilletid, lyder det fra staben bag U17-holdet.
Efter 0-4 mod slovakkerne og ikke mindst det ærgerlige 0-9-resultat mod Schweiz var det stærkt for u17-landsholdet at slutte af med en tæt kamp inden den lange bustur hjem mod Danmark.
Periodecifrene med Danmark først (0-3,2-1,2-0) med følgende pointmagere:
Sebastian Zacher assist Victor Andersen, Jeppe Urup
Peter B. Larsen assist Anders Mortensen, Lasse Jensen
Simon Bergsagel assist Albert Praem
Malthe Sethkov assist Marcus Nissen, Kristian Kragh