Dansk ishockey fortsatte med at markere sig på verdenskortet, da U20-landsholdet i sidste uge spillede sig frem til kvartfinalen mod Rusland og tabte 3-4 i overtid mod de senere sølvmedaljevindere.
At Danmark for anden gang på stribe kvalificerede sig til kvartfinalen, fik international opmærksomhed, således også i New York Times, der har udgivet en fremragende artikel om udviklingen i dansk ungdomsishockey og dansk ishockey generelt.
Der er udtalelser fra både Matias Lassen, Alexander True, landstræner Olaf Eller og udviklingschef Flemming Green i artiklen.