Vores danske løver – herrelandsholdet – har spillet sine sidste forberedelseskampe frem mod det kommende VM i Schweiz.
Forberedelserne er forløbet på glimrende vis, og to kampe mod stærke Slovakiet – som Danmark også møder i Schweiz – endte med en “remis”. Danmark vandt det første opgør med 3-0 i Spisska Nova Ves fredag aften, mens det blev til et nederlag på 2-4 lørdag samme sted.
Det var som bekendt Danmarks femte og sjette testkamp i sæsonen.
De to kampe på hjemmebane i Rødovre og Odense blev vundet med 3-1 over Norge og 7-4 over Ungarn, mens vi skal helt tilbage til første forberedelsesuge for at finde 5-10-nederlaget til Finland og 1-2-nederlaget efter straffeslag mod Letland.
Ganske fine resultater det meste af vejen rundt, men vi ved naturligvis også, at holdene er skærpet – også det danske – når det for alvor går løs.
Det sker for Danmarks vedkommende mod Tjekkiet på fredag, hvor det går løs fredag klokken 20:20. Det er Viaplay/TV3, der har rettighederne til turneringen.
Den endelige danske VM-trup offentliggøres inden længe.