Igen i år inviteres U16, U17, U18 og U20 til opstartscamp i Herning. For at realisere samlingen vil der i år være egenbetaling på campen for U16, U17 og U18.
U16 og U17 samles fra mandag d. 28. juli til onsdag d. 30. juli
U18 og U20 samles fra onsdag d. 30. juli til fredag d. 1. august.
Udtagelsesprocedurerne er som nedenstående:
- U16: Spillerne tilmelder sig, og U15-unionstrænerteamet udpeger i samarbejde med U16-landstrænerne de spillere, der deltager ud fra de tilmeldte. Deltagelse i campen er ikke en forudsætning for at blive indkaldt til den ordinære U16-sæson, men et tilbud om at tyvstarte sæsonen med U16-landsholdets trænerteam.
- U17: U16-trænerteamet udpeger på baggrund af sæsonen 2024-2025 ca. 30 markspillere og 4-6 målmænd, som kan indgå i sommersamlingen.
- U18: U18-herrelandstrænerteamet udpeger i samarbejde med DIU’s sportsafdeling spillere, der indgår i sommersamlingen
- U20: U18- og U20-herrelandstrænerne udpeger i samarbejde de spillere, der indgår i truppen.
De udtagne spillere får direkte besked omkring 1. juni via SportsAdmin.
Mere info snart
I de kommende uger vil vi udsende tilmeldingslink samt priser for deltagelse.