Tilbud til spillere som er født i år 2000, og som har været udtaget til/deltaget på DIU’s U15 breddesamling 2015:
Kom og vær med på DIU’s landsholdscamp for ungdomsspillere CCM camp 2015 i Esbjerg.
Danmarks Ishockey Union har igen i år fået mulighed for at tilbyde spillere på årgang U16 at deltage på unionens populære og meget omtalte opstartscamp i Esbjerg for ungdomslandshold.
Denne finder sted i dagene 28.-31. juli 2015.
Dermed har du som spiller mulighed for at få den bedst tænkelige start på sæsonen 2015-2016 – en start, som tidligere kun var mulig som landsholdsspiller.
Sammen med danske ungdomslandsholdsspillere på årgang U17 og U18 kan du i 4 dage træne, spille og leve som landsholdsspiller, og vil du deltage omfatter tilbuddet følgende:
• Transport tur/retur til Esbjerg i bus
• Kost og logi på Esbjerg vandrerhjem
• 2 ispas om dagen
• Interne kampe
• Fysiske tests, jf. DIU’s testprofil
• Teori – med bl.a. kostekspert fra Team Danmark.
Trænere vil være følgende:
Theis Møller – chefmålmandstræner DIU
Daniel Rasmussen – landstræner DIU U16
Thomas Madsen – landstræner DIU U16
Flemming Green – udviklingschef DIU.
Pris for deltagelse er 2495 kr. pr. spiller, og tilmelding skal ske senest fredag d. 5. juni 2015.
Bindende tilmelding skal ske til Flemming Green på fgr@ishockey.dk med kontaktinfo, samt position man spiller.
DIU forholder sig ret til at vælge blandt de tilmeldte, da der kun er begrænsede pladser.
Der vil blive udtaget 4 målmænd, 10 backs og 18 forwards.
Udvælgelse af spillerne vil ske i samarbejde med U15 unionstrænerne fra sæsonen 2014-2015.
Eneste krav for mulighed for at blive udtaget er, at man som spiller var udtaget til DIU’s breddesamling for U15 i sæsonen 2014-2015.
Alle ansøgere vil få personlig besked, om man er udtaget til campen eller står på venteliste.
Håber vi ses!
Flemming Green, udviklingschef DIU