Det var en flot arbejdsindsats, som gjorde at vi i den sidste ende hev en meget vigtig sejr hjem over Letland.
Vi kom hurtigt foran i kampen og alt så meget lovende ud, men letterne kom godt tilbage og fik udlignet kort tid efter.
Vi kom foran igen, men desværre udlignede letterne igen og kort inden perioden sluttede, kom de foran med 2-3.
Vi får dog udlignet til 3-3 kort inde i 2. periode, og alt så godt ud indtil midt i 2. periode, hvor letterne kom foran med 3-4, som
var resultatet efter 2. periode.
I tredie periode presser vi dem i bund, og endelig efter 12 minutter får vi udlignet til 4-4. Derefter jagtede vi det afgørende mål, og det kom
da der var knap 6 minutter tilbage.
Selv om letterne tog målmanden ud til sidst, så nåede de gudskelov ikke at få udlignet, og vi hev en vigtig sejr hjem på 5-4.
Landstræner Denis Larsen har følgende kommentarer til kampen:
– Jeg synes at vi kommer godt fra start, og vi vidste at vi skulle frem på banen, da vi på forhånd vidste at letterne var langsomme.
Men som alle andre kampe, hvor modstanderne er meget defensive, fik de også lagt pres på os. Vi spillede meget krampagtigt og forventede, at vi nok skulle klare det, men blev stresset i vores spil, og mange gange endte vi op med at tage de forkerte beslutninger, som gjorde at de lagde et højt pres.
Men igen må vi konstatere, at der er ingen lette kampe i denne gruppe, og man skal have respekt for alle modstandere, også selv om de på papiret
ser overkommelige ud. Men til sidst var det rutinen på holdet, som trådte i karakter og fik kørt sejren hjem i de sidste minutter.
God stabil arbejdssejr.
Josefine Jakobsen blev kåret til kampens bedste spiller.
I morgen er kampfri, hvor vi har en times træning, og derefter står den på hvile og afslapning, inden vi onsdag møder Norge kl. 12.30.
Nærmere informationer omkring seniorkvinderne kan fås ved henvendelse til Denis Larsen på 5188 8017.
Husk at holdet kan følges tæt på kvindernes officielle Facebookside “Kvindelandsholdet i ishockey”.