Så kom dagen, hvor de danske kvinder skulle i gang med deres første kamp mod Østrig ved VM.
Østrig kom godt fra start og fik scoret kampens første mål midt inde i første periode. Kort før perioden slutter får vi udlignet til 1-1. Kort inde i anden periode scorer vi i undertal til 2-1, som vi holder indtil midt i perioden, hvor Østrig får udlignet til 2-2. Kort inden perioden slutter, scorer Østrig desværre til 2-3. Vi synes selv at vi følger godt med inden tredie periode starter, men desværre fortsatte østrigerne deres scoringsstime, og vi taber kampen 8-2.
Denis Larsen har følgende kommentarer til kampen:
– Vi kommer lidt på hælene i første periode, men vi vender det og får spillet os godt ind i kampen. Måske var der lidt nervøsitet i første periode, som gør at vi ikke lige er hvor vi skal være i de første 10 minutter.
– Vi får vendt situationen og får udlignet til 1-1, hvorefter vi fortsætter presset mod Østrig, som på det tidspunkt har svært ved at komme ud af egen zone. Vi har nogle 100% chancer, som vi skal omsætte i den periode, men vi formår ikke at være skarpe nok.
– Vi holder konceptet godt til langt ind i anden periode og formår stadigvæk at presse Østrig, da vi står godt i forsvaret.
– Tredie periode er en vi skal komme hurtigt videre fra, men vi skal lære af, at vi ikke er stærkere end det sværeste led.
– Mandag har vi kamp mod Letland, og vi vil til optakten af denne kamp fokusere på det positive fra de første to perioder, og så satser vi på at spillerne er klar til en ny kamp mod letterne.
Danmarks bedste spiller i Østrigskampen blev Julie Gregersen.
Nærmere informationer omkring seniorkvinderne kan fås ved henvendelse til Denis Larsen på 5188 8017.
Husk at holdet kan følges tæt på kvindernes officielle Facebookside “Kvindelandsholdet i ishockey”.