To meget velgennemførte arrangementer i Herning (U15) og Gentofte (U13) kulminerede søndag med en række spændende slutkampe og masser af stærk ishockey. Der var gode kampe gennem hele weekenden.
Hos U15-spillerne blev det til mesterskab til Herning IK.
Rødovre tog sølvet, mens der var bronzemedaljer til AaB Ishockey Ungdom.
Vojens IK U13.2 vandt guld efter en højdramatisk finale mod et hårdt kæmpende Frederikshavn-hold, der først blev afgjort i straffeslag. Bronzen gik til Hvidovre efter en weekend, hvor hele 14 hold deltog og spillede masser af god ishockey i Gentofte Skøjtehal.