Der var over 3000 tilskuere på lægterne til den første “Hockey Stars” nogensinde i Rødovre, et arrangement, der var sat i verden af Washington-stjernen Lars Eller og skatteminister Morten Bødskov i skøn forening og stærkt udført af de fire deltagende mandskaber fra Rødovre, Aalborg, Herning og Malmö.
Overskuddet fra Hockey Stars gik ubeskåret til den danske ishockeyungdom, og det var også i den forbindelse, at Danmarks Ishockey Union modtog flotte 50.000 kroner til ungdomsarbejdet.
Det var bestyrelsesmedlem Kent Kølvig, der modtog den flotte check, som det kan ses på billedet, der stammer fra Rødovre Lokal Nyt.
Det er i øvrigt planen, at arrangementet føres videre næste sæson, hvor det skal være enten i Aalborg og Herning.