Der var spænding helt til slut, men da sidste punktum var sat for VM, Division 1A i Kina, havde de danske ishockeykvinder sikrede sig oprykning til topdivisionen. Danmark gjorde sit til at sikre billetten, da det blev til en 4-1-sejr over Norge på sidstedagen af VM, Division 1A. Herefter var det blot at krydse fingre for, at Kina ville besejre Holland i ordinær tid.
Kina nøjedes med en 2-1-sejr over Holland, men det rakte heldigvis til at sikre den danske VM-billet til fineste selskab i denne sæson.
Dansk topscorer blev Josefine Jakobsen med seks point (tre mål, tre assist) efterfulgt af Nicoline Jensen med fire point (tre mål, en assist) og Silke Glud, der ligeledes havde fire point (to mål, to assist). Emma-Sofie Nordstrøm stod fire af Danmarks fem kampe og sluttede med en redningsprocent på 92,47.
Danmark er altså tilbage i top 10, når der spilles VM i Utica, New York i foråret 2024. Først gælder det dog Deutschland Cup i november mod tre andre A-nationer.