Det blev 5-0 til Sverige i U20-landsholdets første testkamp frem mod VM. Team Leader Claus Fonnesbech Christensen melder følgende fra Huddinge:

22 af de 26 spillere i den svenske bruttotrup har allerede opnået det, langt de fleste unge danske spillere går og drømmer om: at blive drafted til NHL.

Og forskellen fornægtede sig ikke i aftenens kamp, hvor vi – på nær i en 8 minutters periode midt i 2. periode, hvor vi konsekvent blev straffet i alle spillets facetter – spillede disciplineret og kom frem til enkelte chancer mod de stærke svenskere.

5-0 ender den første testkamp frem mod VM; en kamp, hvor alle danske spillere (minus GK Lasse Munk Petersen) fik spilletid i kampen om VM-pladserne