Det danske U20-landshold tabte i går i en meget intens kamp i den gamle Vojens Skøjtehal, hvor det blev til et nederlag på 1-2 mod et intenst spillende lettisk landshold.

Målmand Albert Adamsen blev kåret til Danmarks bedste spiller i en kamp, der havde få store muligheder og ganske få spilstop. Men som kampen skred frem, bed letterne sig ind over kampen og danskerne og endte fortjent med at vinde 2-1.

I aften møder Danmark Østrig med kampstart klokken 19.

– Vi kom ikke helt op i det niveau, vi gerne ville. Vores forsvarsspil var knap så aggressivt, som vi havde håbet på og vores puckomgang ikke hurtig nok. Dermed fik vi ikke specielt meget angrebsspil sat i værk. Forhåbentlig kan vi gøre de ting bedre i aften. Defensivt stod vi faktisk fornuftigt, for med 18 afslutninger til modstanderen, var det helt defensive arbejde ganske ok, siger landstræner Olaf Eller.

Danmark stiller i aften med William Rørth i buret og Albert Adamsen som reserve. Kæderne:

  • Lasse Carlsen, Malte Setkov – Victor Cubars, Jonas Røndbjerg, Jakob Wittendorf
  • Magnus Koch, Jonas Brøndberg – Jonathan Brinkmann, Oliver Kjær, Lucas Andersen
  • Oliver Jessen, Viktor Andersen – Oliver Reuter, Gustav Green, Mikkel Jensen
  • Daniel Baastrup Andersen, Lasse Mortensen – Søren Dietz-Larsen, Christoffer Gath, Asger Petersen