Landstræner Olaf Eller har arbejdet i kulissen over sommeren og har haft samtaler med både trænerstab og Metal Liga-klubber omkring programmet og et nyt og forbedret koncept omkring U20-landsholdet.

Det er mundet ud i et sæsonprogram, der inkluderer både en tidlig turnering i Slovakiet mod stærke modstandere fra øverste niveau (Slovakiet, Tyskland, Tjekkiet) og fire kampe mod Metal Liga-klubberne Frederikshavn, Odense, Esbjerg og Herning, der alle har indvilget i at spille testkampe mod det ældste U-landshold. Programmet glæder DIU’s talentchef Olaf Eller.

– Det er et stort tiltag for ungdomsprogrammet at få så god modstand som Slovakiet,Tjekkiet og Tyskland og fire jævnt fordelte kampe mod Metal Liga-klubber. Det er virkelig godt for os. Det er et blandt flere skridt, der også inkluderer flere kampe og dage for såvel alle ungdomsårgangene hos herrerne.  Det skal udnyttes, siger han.

Målet for U20-landsholdet er at vende tilbage til den bedste VM-gruppe og dermed erobre en plads blandt de 10 bedste nationer i verden.

– Testniveauet fortsætter på U20-niveau og udbygges på de øvrige hold. Fysikken skal forbedres, intensiteten øges og opfindsomhed og hurtighed i puckomgang skal forbedres. Det vil have et tydeligt aftryk fra på lørdag i Herning, når vi påbegynder Metal Development Camp, tilføjer han.

U20-landsholdets program for sæsonen ser således ud:

  • 29.juli: Samling i Rødovre
  • 31. juli: Afgang til Slovakiet
  • 1.-3. august: Turnering i Slovakiet mod Slovakiet, Tyskland, Tjekkiet
  • 22. september: Testkamp mod Frederkshavn White Hawks i Nordjyske Bank Arena (15:00)
  • 27. oktober: Testkamp mod Odense Bulldogs i VinMedKant Arena (16:00)
  • 5.-10. november: Firenationers-turnering mod Letland, Hviderusland og Østrig
  • 17. november: Testkamp mod Herning Blue Fox (15:00)
  • 18. november: VM-bruttotrup udtages: 4 målmænd, 30 markspillere
  • 30. november: Testkamp mod Esbjerg Energy (15:00)
  • 1. december: VM-holdet udtaget: 3 målmænd, 25 markspillere
  • 1.-9. december: Træningslejr op til VM
  • 9.-16. december: VM i Minsk mod Hviderusland, Letland, Norge, Østrig, Slovenien
  • 3.4. februar 2020: Testforløb og træningskamp mod Rögle