Svensken var – igen – for stærk. Det blev 6-1 til Sverige i U20-landsholdets VM-åbning i Montreal, hvor en stærk svensk anden periode – 4-0 – slettede et ellers glimrende dansk indtryk fra de første 20 minutter, som var helt jævnbyrdige rent spillemæssigt.

Ishockeylandsholdets Facebook-side summerer op:

Stadigt ingen dansk sejr over Sverige ved U20 VM. Selvom vi spillede efter planen (og godt) i store perioder af kampen, så må vi erkende, at svenskernes effektivitet bare er skræmmende.

6-1 nederlag i åbningskampen. 25 timer til vi skal møde de regerende verdensmestre fra Finland.

Som skrevet: Allerede i aften klokken 23:30 møder Danmark Finland. Nyt håb om en overraskelse, men det kræver naturligvis en koncentreret dansk indsats.