Det danske U18-landshold måtte også på andendagen modtage et nederlag mod hjemmeholdet Frankrig, der endte med at vinde 7-4 på isen i Chamonix.

Det er sørgeligt at sige at det var en gentagelse af første kamp. Vi får en fin start og kommer på henholdsvis 1-0 og 2-1. Så tager vi to dumme udvisninger, og Frankrig scorer i både 3 mod fem og 4 mod fem som giver dem en føring lige inden pausen, stik mod spil og chancer, men vi bliver straffet hårdt, siger træner Bjørn Østergaard, der som i gårsdagens kamp så et dansk hold, der brød sammen i anden periode.

– Som i går var vi ikke tilstedeværende og bliver decideret udarbejdet og taber igen 3-0. Vi kom igen i tredje og vandt 2-1, men det var ikke nok. Viljen og arbejdsindsatsen er nødt til at skal flere niveauer op. Mentalt har vi meget at arbejde med.

Danske målscorere og assister:
Philip Schultz assisteret af Lukas Bach i powerplay.
Rasmus Simonsen uassisteret.
Christoffer Frænell assisteret af Sebastian Sørensen, Frederik Kaels i powerplay.
Sebastian Sørensen ass Frederik Kaels, Christoffer Frænell i powerplay.