Så er det i eftermiddag kl. 16.30, at de unge løvinder spiller deres første VM-kvalifikationskamp mod Storbritannien.

Med et nyt hold er det altid spændende at se, hvor det ligger internationalt.

Vi var så heldige, at Storbritannien spillede træningskamp mod Polen i lørdags, hvor trænerne fik mulighed for at se vores første modstander.
Storbritannien virkede ikke skræmmende, og de tabte også deres kamp med 1-3, så vi tror på en sejr til vores seje piger i dag.

Spillerne har nu haft mulighed for at træne sammen tre gange, og de har vænnet sig til at være i VM-lejr, så nu ser de frem til at turneringen endelig kan komme i gang.

Derudover nåede holdets sidste spiller, Josefine Hansen fra USA, frem til træningen i går, så hun har også haft en chance for at blive spillet ind på holdet inden den første kamp.

Kampen bliver livestreamet på www.imprezylive.pl

Nærmere informationer omkring U18 kvindelandsholdet kan fås ved henvendelse til Bjørn Peters på tlf. 2427 5477