U18-landsholdet – VM-testkamp: Danmark-USA 1-5 (0-1,1-2,0-2) – Skud 8-32: Det danske U18-landshold leverede i nat dansk tid en gedigen indsats mod et af de absolutte favorithold i kampen om VM-titlen. USA vandt godt nok 5-1, men de forsvarende mestre blev faktisk holdt nede på blot 16 skud på mål i de første to perioder.

– Super indsats af vores drenge. I de første 40 minutter holdt vi USA, som er forsvarende verdensmestre, nede på 16 skud imod, og ingen store gennemspillede målchancer. Vi arbejdede sindssyg hårdt og disciplineret i egen zone, og skyede ikke væk fra én eneste nærkamp. Jonas Sander reducerede endda til 1-2 midt i 2. periode, lyder det fra assisterende landstræner Bjørn Østergaard fra Blaine, Minnesota, hvor danskerne ligger i træningslejr.

– De sidste 20 minutter rendte vi tør for energi, og begyndte vi at hænge efter amerikanerne og tage træthedsudvisninger. Special teams er meget afgørende for et holds succes i en VM turnering, og der fik vi hårdt tjente, men vigtige, lærepenge.Både 2-0 og 3-1 målet scorer USA mens vi er i overtal, og til 4-1 udnytter de selv en overtalssituation, konstaterer Østergaard.

– Når det er sagt, leverede vi en stor præstation i undertal og fem mod fem, taget i betragtning at vi mødte verdens bedste U18 landshold.

Danmark spillede i nat dansk tid uden Daniel Nielsen, Andreas Grundtvig, Christian Wejse og målmanden Jacob Müller.

Danmark stillede med følgende mandskab:
Angrebskæderne: 
Joachim Blickfeldt – Nikolaj Krag – Jonas Røndbjerg
Lukas Andersen – David Madsen – Jakob Svejstrup
Magnus Molge – Casper Mortensen – Jonas Sander
Simon Wiuff – Kristoffer Gath – Valdemar Ahlberg

Backs:
Oliver Gatz – Oliver Larsen
Viktor Hansen  – Rasmus Heine
Jakob Jessen – Mikkel Persson
Rasmus Mohr – Daniel Baastrup

Målmænd:
Starter: Kasper Krog
Backup: Emil Gransøe