Trænerteamet
Cheftræner: Søren Dencker
Assisterende træner: Emil Møller
Assisterende træner: Anders Holst
Assisterende træner: Nicolai Mortensen
Målmandstræner: Nikolaj Madsen
Kontakt:
Udviklingschef Thomas Madsen
Mail: tma@ishockey.dk
Telefon: 2539 2402
Formål
Give udtagne spillere i U17-årgangen mulighed for:
- At videreudvikle grundlæggende færdigheder i positionen og taktiske detaljer i spillet
- At øge kendskabet til taktiske overvejelser i landsholdsprogrammet – herunder særlige roller på isen
- At tilegne øget international erfaring
- At få målrettet feedback
- At målsætte og evaluere egen udvikling igennem målrettede samtaler
Program
Programmet er opdelt i to kategorier – hhv. unions- og landsholdsprogram:
Unionsprogram (Øst/Vest)
- 2 fysiske testsamlinger i hhv. maj og juni
- Metal Development Camp i juli
- 4 endagssamlinger med to istræninger og teori
- 2 elitesamlinger i hhv. oktober/november og januar
- 1 national endagssamling i november, hvor Øst og Vest mødes
Landsholdsprogram
- Træningskamp vs. klubhold i august
- Tre kampe vs. Norge i december
- 4-nationersturnering i februar
Indhold
Unionshold
U17-unionstræninger er bundet af formålene for landsholdet. Formålene evalueres løbende af DIU’s sportsafdeling. Alle træninger vil indeholde målrettet feedback til spillerne og småspilsøvelser.
I sæsonen 2021-2022 vil unionstræningerne have følgende fokusområder:
- Positionsspecifik træning – herunder fokus på målscoring
- Spillet rundt om mål både offensivt og defensivt
- Tekniske og taktiske detaljer i spillet
- Nærkampsspil
- Taktisk træning (herunder spil med og uden puck i alle zoner samt over- og undertal)
Detailplanlægningen af hver istræning foregår i samarbejde mellem udpegede unionstrænere og DIU’s sportsafdeling.
Udtagelse til unionshold og landshold
På U17-unionsholdet skærpes betingelserne for at deltage i unionsregi yderligere. Spillere, der udvælges til unionsholdet i hhv. Øst og Vest er valgt i samarbejde med U16-unionstrænerne og klubtrænerne.
Til elitesamling vil 20 spillere og 3 målmænd fra hver landsdel udvælges. Til landsholdet vælges en bruttotrup bestående af 25 spillere og 4 målmænd, hvoraf 20 spillere og 2-3 målmænd deltager på en af de to landsholdsture.
Hvis en spiller fravælges, vil det være på baggrund af:
- Trænerfaglig vurdering af grundlæggende færdigheder ift. jævnaldrende (skøjte-, stok-, pasning- eller skudteknik)
- Trænerfaglig vurdering af spillerens placeringsevne/taktiske kunnen
- Arbejdsindsats
- Social interaktion med holdkammerater og attitude
En spiller fravælges således ikke på baggrund kropskomposition. Det er trænerteamets kompetence at foretage en udvælgelse blandt spillerne. Hvis en spiller fravælges, skal spilleren have en mundtlig forklaring af en vilkårlig træner, hvor træneren forklarer baggrunden og udviklingsområder, så spilleren på et senere tidspunkt kan bringe sig i spil til unions- eller landshold.