Et stærkt og velgennemført arrangement i Herning blev domineret af en flok stærke sønderjyder, da Vojens tog U17-DM hjem i weekenden.

Sønderjyderne slog Esbjerg 5-2 fredag og Herning 2-1 lørdag, og det var nok til, at Vojens allerede lørdag aften kunne lade sig hylde af de mange medrejsende fans og forældre.

Søndagens nederlag i overtid mod Rødovre betød ikke så meget, og det var også søndag, at hjemmeholdet Herning sikrede sig sølv ved at slå Esbjerg.

Seks glimrende kamp og bronze til Esbjerg, mens Rødovre måtte nøjes med fjerdepladsen.

Victor Lodahl (Herning) blev topscorer med syv point foran holdkammeraterne Nikita Piazenko og Frederik Brændgaard og Vojens-angriberen Mikkel Jensen.