Den sidste kamp ved U17 DM-kvalifikationen er afgjort, og det blev et drama til det yderste. Vinderen ville kvalificere sig direkte til DM, mens taberen kunne drage hjem med æren i taskerne. Og den vejer som bekendt ikke så meget.

Det var AaB Ishockey mod Rungsted, og det endte med en målløs ordinær spilletid og forlængelse foran 121 tilskuere i Gigantium Isarena. Derfor var der ekstremt mange nerver på, da det hele skulle afgøres i straffeslag. Aalborgs Mads Falborg Iversen blev matchvinder og sendte dermed sit hold videre til DM-slutspillet om 14 dage.

Tidligere søndag havde Herlev og Vojens afgjort den første slutspilsplads mellem, og den kamp vandt Herlev med sikre 3-1. Forstadsklubben var ellers begyndt turneringen med blot et enkelt point i fredagens to kampe, men lørdag og søndag gjorde Herlev rent bord og det var altså nok til videre deltagelse om DM.

I forvejen er Herning og Rødovre kvalificeret via grundspillet, og en ekstremt tæt kvalifikationen fortæller om stor bredde og tæthed blandt U17-holdene.

Slutstillingen i DM-kvalifikationen (5 kampe):
AaB Ishockey 10
Herlev 9
Vojens 9
Rungsted 9
Hvidovre 4
Esbjerg 3