Sikke en fest, sikke en weekend.

Tilskuerne hyggede sig og havde det rart. Jyske Bank Boxen og MCH Messecenter Herning leverede en arena og omgivelser til perfektion.

Og sidst, men ikke mindst: Aalborg Pirates var det stærkeste mandskab på isen både i semifinalen mod Herning og i finalen mod Rungsted. Brandon Reids tropper spillede ganske enkelt god og solid hockey i 120 minutter.

Det blev 4-1 i semifinalen mod Herning lørdag, hvor Rungsted vandt 7-0 over Odense. Finaleresultatet 5-2 til Aalborg over Rungsted og med Henry Hardarson som årets pokalfighter.