Det danske kvindelandshold var i eftermiddag i aktion mod Norge i Budapest, og kampen blev en regulær succesoplevelse for de rød-hvide.

Det blev nemlig til en stensikker sejr på 4-0 over nordmændene og dermed en gedigen revanche for gårsdagens 0-1-nederlag mod Frankrig.

Josefine Jakobsen scorede Danmarks første mål efter 23 minutter – målet blev det eneste i anden periode, inden de rød-hvide slog til med tre scoringer i de sidste 20 minutter.

Danmarks bedste spiller blev Nikoline Jensen, der assisterede på 2-0-målet som Michele Brix scorede. Også Josefine Persson fik noteret en assist.

Silke Glud og Josefine Persson slog til i slutfasen og slog en sikker dansk sejr fast.

– En god kamp med kontrol i spillet bagud i banen, vi gav ganske få chancer væk, og det var kun på personlige fejl, lyder det fra Michael Thomsen, landstræner, fra Ungarn.

– Når vi holdt os til aftalerne havde vi kontrol over kampen. Førstekæden var i særklasse og dominerede i alle skift. Godt powerplay og ingen dumme udvisninger, tilføjer.

Danmark spiller den tredje og sidste kamp i turneringen i morgen klokken 13:10 mod værterne fra Ungarn.