Det danske U20-landshold havde her til aften ikke problemer med at besejre Østrig med stensikre 4-0, og det var et tidligt mål af Nikolaj Krag-Christensen, der satte scenen for danskere, der gennemgående havde fuldstæning styr over kampen.

– Østrig er ikke i den bedste gruppe, men de har tidligere voldt os problemer. Faktisk så sent som i sidste sæson, da vi vandt 2-1 i en tilsvarende turnering. I dag havde vi styr over dem. Og ja, Røndbjerg, Krag-Christensen og Rasmus T. Andersson-kæden var i hopla.

– Men kæden med Frederik Høeg, Magnus Molge og Jeppe Jul Korsgaard var også stærk, siger Olaf Eller, der glædede sig over spillernes entusiame og drive.

– Spilkoncepterne sidder allerede fornuftigt og spillerne har vilje og entusiasme til at indpasse sig systemerne, siger landstræneren.

Danmark møder i morgen Letland. Den kamp spilles 15:30.