Weekenden bød på afslutning af unionssæsonen for U14 og U15-unionsholdene for hele landet. U15-drengene var samlet i Odense og her får du en række indtryk fra samlingen leveret af Per Vilstrup Olesen. Stærkt arrangement af værterne fra Odense, der leverede varen.

DIU’s talentchef Olaf Eller om weekenden:

– Samlingen bød på intens hockey, god fart på skøjterne og hurtig og velovervejet puckomgang. Det var ganske inspirerende at overvære. Nu gælder det blot om fortsætte det gode arbejde.

Stor tak til de trænere og ledere, der gennem sæsonen har gjort arbejdet med U15-drengene.