5-3 over Østrig i Silkeborg til A-landsholdet:

Kvindelandsholdet fik revanche mod Norge:

213 tilskuere var på plads i Frederikshavn, hvor kvinderne fik has på Norge og revanche for nederlaget i aftes i overtid. I dag blev det 3-1 til Danmark. Sejren var ikke i fare.

Første periode blev vundet af de rød-hvide med et mål af Josefine Persson, og i midtperioden øgede Nicoline Søndergaard Jensen til 2-0. Hun skød i øvrigt på mål hele syv gange i løbet af de 60 minutter.

Josefine Jakobsen scorede kampens tredje mål kort inde i tredje periode – assisteret af Silke Glud og Amalie Andersen, og Norge fik kun reduceret en enkelt gang ved Silje Holøs.

U18-landsholdet tabte 2-3 i Liepaja – modstanderen var Østrig:

Det danske U18-landshold spillede i dag sin kamp nummer to ved firenationers-turneringen i Liepaja i Letland. Og efter 3-0 over Norge blev det i dag til 2-3 mod Østrig.

Østrigerne kom foran i starten af anden periode, men Danmark fik vendt tingene – også i midtperioden – ved Oliver Kjær og Lasse Mortensen.

Men i kampens absolutte slufase fik østrigerne scoret to gange, vendte kampen – og vandt. Det efterlod en ærgerlig landstræner, Martin Struzinski.

– En tæt kamp, hvor vi mistede koncentrationen de sidste fem minutter. Vi fortsatte den dårlige puckomgang fra i går med mange personlige fejl, men tilspillede os til gengæld mange chancer. Udnyttelsen var ikke god nok. En god og vigtig lærestreg med, at man ikke må tage tingene for givet!

U17-landsholdet tabte 2-5 mod Schweiz – trods en flot indsats:

Det danske U17-landshold får virkelig stærk modstand i Füssen for øjeblikket. I dag mod Schweiz, der vandt 5-2 over danskerne efter en hæsblæsende anden periode, som Schweiz vandt med 4-0.

Danmark førte ellers efter på Anton Bruselius Hansens 1-0-scoring i powerplay. Først da Schweiz førte 5-1, fik David Elmlund reduceret for de unge rød-hvide løver. Det andet mål i øvrigt også scoret i powerplay.

– Slutresultatet var misvisende, hvis vi ser kampen i sin helhed, siger landstræner Mikael Hammarström fra Tyskland.
– Vores første 25 minutter af kampen er den bedste holdindsats, vi har set fra et dansk U-17 landshold de seneste år i denne stærke turnering i Füssen.
– Vi holdt Schweiz’ stærke angreb på ydersiden, og var spillemessigt så godt med i kampen at vi ryster dem i hele første periode. Og det var vel at mærke et hold, der slog Tyskland 8-2 i går. Vi fortsatte i de første fem minutter i anden periode og havde klare målchancer til yderligere scoringer – men så fik vi nogle udvisninger, og det kom til at koste.
Schweiz scorede tre gange i powerplay i anden periode og lagde til med en enkelt ekstra kasse, men danskerne sloges godt videre i en tæt tredje periode.
– Hele holdet skal have en velfortjent ros og viser, at der findes masser potentiale og karakter i årgang 2001 i dansk ishockey.
– I morgen afslutter vi turneringen mod hjemmeholdet Tyskland, og det bliver sikkert en kamp af ”battle”-karakter mod de fysiske store tyskerne og deres ”railroad” hockey. Så vi skal op på hesten igen og spille med smartness, masser af skøjteløb og beskytte vores egen zone med en god organisation, siger Mikael Hammarström.