VM-mandskabet tager hul på forberedelserne med hold bag holdet, der indeholder nye impulser og masser af rutine i en stærk kombination. Heinz Ehlers glæder sig til den store udfordring og spillerne ser frem til samarbejdet med den nye landstræner

 Mandag 1. april er datoen, hvor det danske ishockeylandshold begynder rejsen frem mod VM. Det er første gang i to årtier, at en dansk træner er i front for nationalmandskabet, og samarbejdet med Heinz Ehlers er noget, som de danske spillere i den grad ser frem til.

– Vi har kæmpe respekt for Heinz og det arbejde, han har leveret i sin trænerkarriere. Han er en europæisk toptræner, og som assistent ved VM i Danmark i 2018 beviste han sin seriøsitet og skarpe, analytiske tilgang til spillet. Heinz er dygtig og skarp, og vi glæder os til at opleve ham som cheftræner op til og under VM i Slovakiet, siger landsholdets kaptajn Peter Regin.

Han tager sammen med holdkammeraterne hul på arbejdet frem mod VM i Aalborg, hvor landsholdet mødes fra 1. til 4. april med en stærk trup, der er en blanding af spillere fra Europas topligaer og den danske Metal Liga.

Truppen ses nedenfor, og Jonas Røndbjerg, Nichlas Hardt (Växjö) og Malte Setkov (Malmö) tilføjes, hvis de er slået ud med deres klubhold, inden samlingen begynder. Derefter holder spillerne fri indtil 8. april. Det break følges op af samlinger i Aalborg og Rødovre, som indeholder fire testkampe mod henholdsvis Finland og Sverige, som Danmark begge møder to gange.

Sidste del af VM-opstarten foregår i Norge og Østrig, hvor Danmark møder de respektive værter på udebane

Setuppet på trænerfronten er en blanding af rutine fra dansk, svensk og schweizisk ishockey. Heinz Ehlers er chef og fem assistenter bag sig:

Rikard Franzén, der til daglig assisterer Ehlers i SC Langnau Tigers i Schweiz, Jens Nielsen, der til daglig er assistent i Leksand i Allsvenskan og John Fust, der er Director of Player Development for Lausanne i Schweiz.

Endelig er den tidligere landsholdsmålmand Peter Hirsch inde som målmandsansvarlig, mens Martin Thimm, tidligere ligaspiller for AaB Ishockey, er fysisk træner.

Peter Hirsch er målmandstræner i Timrå i den bedste svenske liga, mens Martin Thimm til daglig og i løbet af sommeren træner flere danske NHL- og landsholdsprofiler og et stærkt anerkendt i ishockeymiljøet.

– Med den blanding har vi et utrolig stærkt og kompetent team omkring holdet, som vi godt tør have store forventninger til. Heinz (Ehlers) har selv foreslået sine assistenter, og der er ingen tvivl om, at vores team vil gå bundseriøst og detaljeret til værks i arbejdet med landsholdet op til og under VM, siger General Manager for landsholdet, Kim Pedersen, der har været i stillingen siden Danmark debuterede i den bedste VM-gruppe i 2003.

Under den første samling er U20-landstrænerne Olaf Eller og Dan Jensen med som gæstetrænere, ligesom samlingen byder på et interessant comeback til Mathias Bau fra AHL-klubben Hershey Bears, der ikke har spillet ishockeykampe, siden han pådrog sig en alvorlig skade ved det seneste VM. Nu er han clearet, opsat og klar til at tage kampen op for en plads i VM-truppen.
 

Pos. Name DOB H W Shoots Club Team
GK Sebastian Dahm 28-02-87 182 80 L Iserlohn Roosters (GER)
GK George Sørensen 15-05-95 175 84 L Södertalje (SWE)
GK Simon Nielsen 27-10-86 188 81 L Herning Blue Fox
D Phillip Bruggisser 07-08-91 183 85 R Krefeld Penguine (GER)
D Matias Lassen 15-03-96 182 82 L Malmo Red Hawks (SWE)
D Oliver Larsen 25-02-98 190 94 R IK Pantern (SWE)
D Malte Setkov 14-01-99 200 93 L Malmö Redhawks (SWE)
D Nicholas B. Jensen 08-04-89 189 102 L Fischtown Penguins (GER)
D Oliver Lauridsen 24-03-89 197 108 L Jokerit Helsinki (FIN)
D Jesper Jensen Aabo 30-07-91 183 82 L Jokerit Helsinki (FIN)
D Sebastian Bergholt 18-05-93 181 83 L Rødovre Mighty Bulls
D Nicolai Weichel 06-11-97 185 92 L Herning Blue Fox
D Anders Krogsgaard 19-04-96 185 82 R Esbjerg Energy
F Nicolai Meyer 21-07-93 183 82 L Södertalje (SWE)
F Nick Olesen 14-11-95 185 84 L IK Pantern (SWE)
F Matthias Asperup 03-03-95 182 86 L Rødovre Mighty Bulls
F Steffen Klarskov Nielsen 12-03-91 178 83 L Rødovre Mighty Bulls
F Nicklas Jensen 06-03-93 191 98 L Jokerit Helsinki (FIN)
F Peter Regin 16-04-86 187 90 L Jokerit Helsinki (FIN)
F Søren Nielsen 15-09-96 183 80 L Odense Bulldogs
F Felix Scheel 01-09-92 183 89 L Esbjerg Energy
F Niklas Andersen 20-11-97 180 76 L Esbjerg Energy
F Mathias Bau 03-07-93 200 108 L Hershey Bears (USA)
F Mads Eller 25-06-95 186 93 L Rødovre Mighty Bulls
F Mathias From 16-12-97 186 85 R AIK (SWE)
F Morten Poulsen 09-09-88 186 95 L Herning Blue Fox
F Markus Jensen 22-05-96 177 85 L Herning Blue Fox
F Kristoffer Lauridsen 14-02-94 181 83 L Herning Blue Fox

 

Head Coach:                                 Heinz Ehlers

Ass. Coach:                                    Rikard Franzen

Ass. Coach, strengthening:     Martin Thiim

Doctor:                                           Annette Stausholm

Physio:                                           Jacob Brøndbjerg

Equipment:                                  Ole Dahlmann

Team Manager:                          Esben Nedermark