Det blev til et nederlag bogstavelig talt i sidste sekund for is-løvinderne ved den afsluttende kamp i Ungarn i dag. Det var værterne, der tog imod og efter en kamp, der svingede frem og tilbage scorede Lili Pinter det afgørende mål blot 23 sekunder før tid til 4-3 for Ungarn.

Danmark bragte sig ellers foran 2-0. Silke Glud scorede kampens første mål efter 10 minutter, og Malene Frandsen lagde til syv minutter inde i anden periode.

Men kort efter reducerede Alexandra Huszak for Ungarn, og i tredje periode var Lili Pinter helt ustyrlig. Det var hende, der med to scoringer sørgede for, at Ungarn gik fra 1-2 til 3-2, og var altså også Pinter, der scorede det afgørende mål og dermed annullerede Josefine Jakobsens mål, der ellers så ud til at sikre Danmark en overtid – lige indtil 27 sekunder før tid.

Dermed tog Danmark fra Ungarn med en storsejr over Norge og to smalle nederlag mod Frankrig og Ungarn – og en samlet tredjeplads i turneringen.