Selvom den danske sommer “buldrer” afsted er det ikke alle ishockeyspillere der nyder lidt ferie inden sommertræningen starter.

Den danske U18 landsholdsspiller Kristine Melberg har i den forgangne uge deltaget i kvalifikationen om en af 16 Ungdoms OL-pladser ved den såkaldte “Skills Challenge” disciplin.

Kvalifikationen fandt sted i Vierumaki, Finland og Kristine sikrede sig kvalifikation i sikker stil.

Hun førte kvalifikationen efter de fire første runder (der er “6 forskellige skill-competitions”), men da konkurrenterne fra Norge, Japan og Australien klarede sig bedre i de sidste to, blev det til en flot 4. Plads, hvilket betyder at hun nu er klar til Ungdoms OL i Lillehammer, Norge til februar 2016.

4. Pladsen betyder samtidigt at hun også bliver seedet som nummer 4 under OL konkurrencen; med chancen for at tage metal med hjem til Danmark.

Kristine var del af det U18 hold der i suveræn stil vandt oprykning til Danmark i den forgangne sæson.

Stort tillykke til Kristine, der nu kan se frem til den kæmpe oplevelse det er at være deltager ved Ungdoms OL.