Landsholdsspilleren Frederik Storm er ny matchfixingambassadør for Stop Matchfixing-kampagnen, der kører under Danmarks Idræts-Forbund. En vigtig sag – også for ishockeyspillere.

Sympatiske Storm siger følgende om sit valg:

– Jeg har valgt at være ambassadør for Stop Matchfixing-kampagnen fordi jeg synes det er vigtigt, at sporten er ren, så alle kan kæmpe på lige fod uden skjulte dagsordener. Sport skal spilles med vilje og passion, og ikke styres af personer, der vil tjene hurtige penge eller af kriminelle netværk. Alt det skal stoppes. Desuden håber jeg, at kampagnen vil få belyst matchfixing reglerne både for udøvere og for fans.

– Jeg frygter at matchfixing kan ødelægge sporten ved at fjerne konkurrencemomentet fra sporten, som er så vigtig både for udøvere og fans. Det kan udrydde alt spænding og glød i kampene, som er det, man som udøver elsker, og som fan elsker at opleve.

– Jeg har heldigvis aldrig oplevet matchfixing i forbindelse med mine kampe.

Se mere om Stop Matchfixing på Facebook ved at klikke dig ind her: